Ord er vigtige og har stor betydning i mange sammenhænge. Derfor er det også vigtigt, at vi er opmærksomme på vores ordvalg og måden, vi taler til hinanden på, ligesom det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke ord vi søger vejledning i.
Det mest kraftfulde og afgørende ord, der er talt, er Guds ord. Det var med sine ord, Gud skabte verden, og det er Guds ord i Bibelen, der viser mig, hvem Gud er, og hvem jeg er i forhold til ham. Så når Gud taler, er det noget helt særligt.
1. I Guds ord kan vi finde trøst
Mange mennesker har oplevet at finde trøst i Guds ord til os. Nogle gange er det et ord til trøst i en helt særlig situation, mens det andre gange er helt grundlæggende ord, som vi har med os livet igennem.
Et af de ord, jeg er særlig glad for, og som jeg har med mig hver dag, er ordet om, at alle, der tror på Jesus som Guds søn og tager imod ham, er Guds børn. Vi er ikke bare som Guds børn, men vi er det!
Et andet ord fra Gud, som jeg også er meget glad for, er Jesus' forsikring om, at han aldrig vil vise den bort, der kommer til ham.
Disse to ord fra Gud siger mig, at det at være et Guds barn og det at kunne komme til ham ikke er betinget af, at jeg formår at leve op til en bestemt standard for det gode, kristne liv.
Hvad er dit yndlingsord fra Gud?
2. Nogle gange slår vi os på Guds ord
Andre gange kan Guds ord være udfordrende for os. Et af de ord, mennesket op gennem tiden har haft det sværest med, er nok ordet om, at vi skal adlyde Gud, og at vi skal elske ham af hele vores hjerte, hele vores sjæl og hele vores styrke. Ikke for at kunne blive Guds børn, men fordi vi er det.
Vi kan læse i Bibelen, hvordan mennesket op gennem tiden altid har haft det rigtig vanskeligt med at acceptere netop dette ord. Adam og Eva og israelitterne – lige fra ørkenvandringen og frem til landflygtigheden – er eksempler på det. Et andet eksempel er den rige unge mand, der kom til Jesus.
Også i dag har vi svært ved at skulle underordne os en Gud, der siger til os, at han er større og mere vís end os. Selv når det gælder livet i Danmark i 2021, ved Gud bedst. Vi ved nok hver især godt, hvor Gud prikker til netop os; når han siger, at vi skal tilgive, dele ud af vores rigdom, holde os fra sladder, elske vores fjende, vende den anden kind til, tjene i stedet for at lade os tjene og altid sætte ham over alle andre vigtige ting i vores liv.
3. Lad os overveje, hvad vi gør, når Guds ord har ramt os
Med hvilke ord kommer vi til Gud, når det går op for os, at vi har svært ved at underordne os ham?
Siger vi som Adam og Eva, at det var de andre, der fik os til det? Siger vi som Saul, at vi godt ved, at vores handling går imod Guds ord, men at det netop i denne her situation må være OK? Eller siger vi, at vi nu er blevet så meget klogere, at vi ved bedre end det, Guds ord fortæller os?
I disse tilfælde vil vores ord være med til at nedbryde forholdet til Gud. Vi fratager ham muligheden for at række os tilgivelsen, så længe vi ikke erkender vores skyld som vores eget ansvar.
Vi kan også vælge at sige, som David gjorde, da han blev konfronteret med den synd, han havde begået ved at gøre Batseba gravid og lade hendes mand slå ihjel: "Jeg har syndet mod Herren." Eller som Peter måtte bekende over for Jesus: "Jeg er en syndig mand."
I disse tilfælde vil vores ord være med til at bygge vores forhold til Gud op. Vi lader ham tilgive vores synd, så vi kan blive bevaret hos ham.
4. Vores ord til hinanden kan bryde ned
Mennesket er skabt i Guds billede, og en af de ting, vi som den eneste del af skaberværket har fået givet, er netop ord – det at kunne tale. Det forpligter.
Vores ord skaber ikke det, de siger, på samme måde, som Guds ord gør, men de har alligevel en meget stor indflydelse på de mennesker, vi taler til. Vores ord eller mangel på ord kan være med til at bryde det gode fællesskab imellem mennesker ned. Af en eller anden grund kan vi nemt blive fanget i en ond cirkel, hvor vi har nemmere ved at få sagt det, vi er utilfredse med, frem for det vi glæder os over.
Bibelen viser os, at det altid har været sådan for mennesket, hvilket Jakob beskriver ganske godt i sit brev. Det at tøjle sin tunge, at stoppe sin tale, hvis ikke den er til gavn, er noget, vi til stadighed må kæmpe med. Det kan være særlig svært, hvis vi er blevet såret, er vrede eller kede af det og bare trænger til at skælde ud.
Et andet tidspunkt, hvor det kan være svært at tøjle sin tunge, er, når en anden er ved at fortælle noget. Det er så fristende at overtage samtalen, fordi vi selv har oplevet noget, der var meget værre eller bedre, eller fordi det, den anden fortæller, får os til at tænke på noget, som vi så får lyst til at fortælle. At tale i stedet for at lytte kan være meget demotiverende for fællesskabet og vores forhold til hinanden.
5. Vores ord til hinanden kan bygge op
Negative ord kan være med til at bryde et fællesskab og et venskab ned. På samme måde kan anerkendelse og positive ord være med til at bygge op. I fællesskabet i kirke og missionshus har vi en særlig forpligtelse til at bygge op med vores ord. Her har de fleste både nære venner og mere perifere venner. Men uanset hvor tæt venskabet er, har vores ord stor betydning.
Det kan være meget forskelligt, hvor mange ord man har brug for, for at opleve sig ønsket, anerkendt og som en del af fællesskabet. For nogle er det helt fint en gang om året, for eksempel ved generalforsamlingen, at blive anerkendt for den indsats, de har gjort i fællesskabet det forgangne år. For andre er det derimod vigtigt at få et anerkendende ord noget oftere og gerne umiddelbart i forbindelse med, at de har bidraget til fællesskabet.
Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Derimod er det vigtigt at være opmærksom på menneskers forskellighed på dette område, så vi er bevidst om at give den anerkendelse, der er brug for, for at vores fællesskab som helhed kan trives.
Lad os følge Paulus' ord fra Romerbrevet 12,10, hvor han opfordrer os til ligefrem at "kappes om at vise hinanden agtelse". Lad os gøre det i stedet for at vente på, at de andre tager det første skridt. Og i stedet for kun at give gode ord til dem, der giver os gode ord.
Lad det påvirke vores ord til hinanden.