Jeg medgiver, at det er en svær situation, du står i. Samtidig tror jeg ikke, at det er noget du står alene med at føle dig udfordret på. I en tid hvor børn og unge i højere og højere grad mødes og danner venskaber på tværs af de klassiske kirkeskel, vil der opstå dilemmaer af den art som du står med.

Forældreskabet indeholder mange svære beslutninger for vores børn og unge. Nogle gange må vi tage beslutninger som vi godt ved ikke bliver populærere og som vil give sure miner hos børnene. Men vi tager beslutningerne fordi vi ved at det vi beslutter er det bedste for dem og så tager vi balladen og den dagsaktuelle faldende popularitet på barnets forældrefan-barometer med. Barometeret har det dog heldigvis med altid at gå opad igen. Særligt når børn mærker at det ikke kun handler om beslutninger, men om kærlighed.

Du skal forsøge at tage en beslutning både med hovedet og hjertet.

Du har opsummeret to af udfordringerne meget godt. Hvis han får lov til at gå i den børneklub de andre går i, vil det på sigt bliver meget svært at argumenterer for, hvorfor han måtte gå der i begyndelsen men ikke senere. Socialt vil det hen ad vejen også blive sværere at skulle sige stop til noget, han er vokset ind i.

Modsat er du bange for, om du fratager ham glæden ved at være i børneklub ved at insisterer på, at han skal gå i missionshusets børneklub.

Den situation du står i med dit barn er ikke nem og den kræver mod. Ikke kun til at tage en beslutning, men også til at turde tro på den beslutning du vælger for dit barn.

Og jeg siger helt bevidst: Det du vælger for dit barn. For det er det bedste og eneste bæredygtige sted at tage beslutningen. Den kan din søn ligeså lidt tage for sig selv, som han kan tage beslutningen om IPad-tid, sengetid m.m. Han vil altid se på en situation med sine børne-briller, hvorimod du har erfaringens og det store overbliks briller og dermed kan tage de bedste beslutninger for ham. Opgaven er at tage beslutningen og derefter i kærlighed at støtte op om barnet i den beslutning der er taget og opmuntre ham til at tage situationen på sig.

Det grundlæggende spørgsmål for mig ville derfor nok være: Hvordan kan jeg som forælder sørge for at mit barn føler sig hørt, forstået og mødt, samtidig med at det må accepterer en evt. upopulær beslutning fra mig som forælder? Og hvad kan jeg gøre for at imødekomme nogle af hans oplevelser omkring missionshusets børneklub?

Et par forslag kan være:

Tal åbent med dit barn.

Bekræft ham i at du forstår hvordan han har det og at du forstår hvorfor han gerne vil være med i den anden klub.

Sørg for at han ikke kun hører at du forstår ham, men at han også får mulighed for at lytte til hvordan du har det med det og hvad der er vigtigt for dig.

Det er ok at sige at det er en svær beslutning. Tal med ham om dine bekymringer og gør det ikke til et spørgsmål om et nej eller ja.

Vær åben om at missionshuset er det sted, jeres familie har valgt at lægge en del af jeres kristne liv og at det er vigtigt at vi lever sammen i de samme livsrum så vi kan dele livet sammen.

Vær nysgerrig og reagér på det:

Spørg ind til hvad det er der gør missionshusets børneklub kedelig for ham.

Se om der er nogle af hans tanker der er reelle og overvej om det er muligt at handle på baggrund af dem i klubben.

Sørg for at børneklubben ikke kun er noget for ham, men også bliver hans. Spørg ind til hvordan han godt kunne tænke sig at en børneklub skulle være. Giv ham ejerskab om muligt.

Lav klare aftaler med dit barn

Små løsningsforslag kunne f.eks være:

1)     Giv det en tid i missionshuset først og se om han bliver glad for det. Aftal konkret hvor lang tid i første omgang før I igen taler om det.

2)     Lad ham gå begge steder, men sig at missionshusets børneklub står fast som noget I forventer af ham at han deltager i først og fremmest og det andet er hvis overskuddet er til det.

3)     Lav venskabsbesøg: Lad ham komme på besøg i den anden klub engang imellem og opmuntre nogle af hans venner til at komme på besøg i hans egen klub også.

Når du har taget en beslutning. Så stå ved den og bed for den. Læg den frem for Jesus og bed ham om at tage del i den og velsigne den som kun han kan. Og husk Guds løfte til os i Josva 1,9: ” Og se, jeg er med dig overalt hvor DU går”. Livet handler ikke kun om Guds veje, men også om at Gud selv har lovet at gå med os på vores. Også på de steder hvor vi er på ukendt grund.

Mvh