At blive skilt er ikke noget at skamme sig over, siger mange. Alligevel oplever mange mennesker skam i forhold til at blive skilt. Følelsen af at være mislykkedes eller forkert, fordi en skilsmisse er blevet en realitet. Måske er du blevet forladt og føler dig uelskelig. Måske er skilsmissen det tydeligste brud på idealer i dit liv. Skammen kan opstå på mange måder.
Det kan godt være, at nogle mennesker taler om den lykkelige skilsmisse. Men der er ingen der bliver gift med håbet om at blive skilt. At blive skilt indebærer altid en brast drøm. Derfor er det ikke usædvanligt at opleve skam i forbindelse med en skilsmisse. For bag enhver skam, står et uopnået ideal. Noget vi ønskede for os selv og vores liv er ikke blevet, som vi ønskede. Skam opstår, når der er forskel på det, vi psykologer kalder, ideal-jeg og real-jeg. En forskel mellem, hvordan vi ønsker at være og hvordan vi oplever os selv. Skammen kan opstå i forhold til alle de ting, vi ønsker at være. Sund, økonomisk uafhængig, en god forælder, klog, smart, nærværende, tiltrækkende, positiv, ryddelig osv. Det er disse ting, jeg benævner som idealer eller værdier. Det er smertefuldt at opleve, at man ikke kan leve op til sine værdier og idealer. Sandheden er bare, at ingen af os lever op til vores værdier og idealer hele tiden. Vi fejler alle. Og min erfaring som psykolog er, at vi alle på et eller flere tidspunkter i livet bliver dele af statistikker, vi aldrig ønskede at blive en del af. Det kan være sygdomsstatistikken, arbejdsløshedsstatistikken, skilsmissestatistikken eller en statistik over at være ensom og valgt fra. Vi oplever alle disse ting i livet. Skilsmisse kan være svær på en særlig måde, fordi den er så offentlig. Det er ikke noget, du kan vælge kun at dele med nogle få.
Skam er en almen menneskelig følelse, som alle mennesker oplever. Problemet ved skam er, at vi ofte tror på det, den får os til at føle eller tænke. Derfor bliver skam ofte en meget negativ indflydelse på vores liv. En kilde til usikkerhed, opgivenhed og selvfordømmelse. Her er det vigtigt at genkende følelsen og dele den med vores fortrolige.
Skam adskiller sig fra skyld ved at handle om os som mennesker. Hvis man føler skyld, vil man tænke: “Hvor er DET forfærdeligt”. Hvis man føler skam, vil man tænke “Hvor er JEG forfærdelig”. Man kan sige, at forskellen på skyld og skam er handlemuligheder og håb. Hvis du føler skyld, vil du have tanker om, hvordan du kan undskylde, gøre det bedre en anden osv. Skammen lammer os derimod. Den fordømmer os. Den er uden håb. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke holder disse tanker helt for os selv eller tror, at de er sandhed. For skammen kan ikke tåle et kærligt og nådigt blik. Vi har som mennesker brug for at tro på og vide, at vi er elsket både fordi og på trods. Både fordi vi er skabt med uendelig værdi og på trods af de ting, der mislykkes for os. Derfor er det vigtigt i en situation, der kan lede til skam at finde nogle fortrolige og kunne dele de tanker og følelser, der opstår. I mit arbejde med skam er nåden blevet nøglebegrebet. Nåden, der rummer, at vi er elsket -både fordi og på trods.
Svaret er derfor ikke at skubbe de svære følelser og tanker ind under gulvtæppet. Hvis vi gemmer det væk, giver vi blot skammen muligheden for at vokse. Vi har brug for, at nogen vil se på det svære, det smertelige og vores fejl sammen med os. Vel og mærke uden at dømme os ude. Derfor er det vigtigt at finde fællesskaber eller nære relationer, som har denne funktion. Vi er nød til at være sårbare overfor hinanden for at opleve det nådige blik. Hvis vi ikke tør vise vores sårbarhed frem, kan den heller ikke blive mødt. Det er dog meget vigtigt for mig at understrege, at dette ikke skal foregå med hvem som helst. Dette er de relationer, hvor du selv føler dig tryg og føler dig tilpas med at dele disse ting.
En faldgrube ved skam er ønsket om at undgå fordømmelse ved at forklare sig. Dette kan få en til at dele mange private og sårbare detaljer med nærmest fremmede for at opnå forståelse for et valg eller i denne sammenhæng skilsmissen. Mange vil opleve, at det kan være svært at møde nye mennesker, fordi man ofte hurtigt bliver nød til at fortælle om sin skilsmisse eller situation. Her er det meget vigtigt at huske, at din værdi som menneske ikke er afgjort af din hvilken statistik, du er blevet en del af. Du må ikke lægge din værdi i hænderne på andre mennesker på den måde. Der er flere årsager til dette. For det første virker det ikke. Vores hjerne vil altid huske mere på de negative reaktioner end de positive. Vi vil derfor være sårbare over for enhver fordømmelse eller uforståenhed. For det andet er det en løgn. Din værdi bliver ikke afgjort af andre mennesker. Det kan ofte føles sådan, især når man er sårbar, men det er ikke sandheden. Her kan det være en god hjælp at søge tilbage til bibelens historier om meget fejlbarlige mennesker, som ikke bliver dømt ude. Eller at tale med mennesker, der har stået i lignende situationer. Ved at se på disse historier, kan vi tilføre vores eget liv håb og tro. Håb for at også jeg, kan komme ud på den anden side. Tro for at nåden altid giver flere chancer, hvis vi ønsker dem.
En øvelse, der kan være effektiv i denne sammenhæng er Listen. Lav en liste over de mennesker, som du føler dig tryg ved og som du føler ved nok til at kunne sige noget om dig. Listen kan være på et enkelt menneske eller flere. Det er op til dig. Det skal være mennesker, som du virkelig stoler på og som kender dig godt. Listen handler om at sætte grænser for, hvem der må sige noget om dig, som du vil lytte til. Hvilke mennesker føler du, at du virkelig ville tage seriøst, hvis de sagde noget om dig eller din situation? Hav eventuelt listen i din taske, pung, telefon eller kalender. Hver gang nogen siger noget om dig, din situation eller skilsmisse generelt, så kig på listen. Er personen på listen? Hvis nej, så har du allerede valgt, at de ikke har ret til at sige noget om, hvem du er. Hvis ja, så overvej om du er enig. På denne måde skaber du et filter over mennesker kommentarer, blikke og holdninger. Du tvinger dig selv til at være kritisk og undgå at tage alt negativt ind. Jeg bruger listen i mange forskellige sammenhænge, men den kan også være effektiv i forhold til skilsmisse.
Sørg blot -men opgiv ikke
Noget af det meget svære i forhold til livskriser kan være at skelne mellem de smertelige følelser, der kan opstå. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke argumenterer for at undgå smertelige følelser, sige skidt pyt eller at en skilsmisse ikke er noget stort. Vi har alle brug for at sørge og se indad, når noget stort i vores liv ikke lykkes eller ikke bliver, som vi ønskede. Ikke alle smertelige følelser er negative. De er en del af vores menneskelige liv. Hvis vi ønsker at undgå negative følelser, må vi holde op med at bryde os om noget som helst. Min pointe er dog, at skam ikke er konstruktiv. For som nævnt tidligere giver skammen ikke rigtig nogle handlemuligheder. Den fortæller os blot, at vi er forkerte, utilstrækkelige og ikke lige så meget værd som alle andre. Der kommer intet godt ud af at skamme sig på denne måde. Anerkend dit tab. Anerkend, at du ønskede noget andet. Og klap dig selv på skulderen for ikke at være ligeglad. Gør hvad du kan. Sig undskyld, hvis du føler behov for det. Arbejd med dig selv. Gør det, du har brug for. Og gå derefter ud og lev videre. Lad for alt i verden bare ikke skammens håbløshed blive en realitet i dit liv.
Lev i nåden
I mit arbejde med skam er nåden blevet mit standpunkt. Og jeg vil opfordre dig til at slutte dig til mig i det. Nåde er ikke blot et flygtigt begreb. Nåden er virksom kraft og et sikkert ståsted. Hver gang vi skal lære noget nyt, bliver udfordret eller blot lever en enkelt dag, vil vi fejle. Nåden siger: “Op igen. ” Noget af det vigtige i denne sammenhæng er, at nåden ikke fejer det forkerte ind under gulvtæppet. Den er ikke et rosa farvet pensel, der gør det hele pænt og fint. Ingen af os har egentlig lyst til at have brug for nåde eller tilgivelse fra andre mennesker. For det betyder jo, at vi ikke er perfekte. Sandheden er igen, at det er vi bare ikke. Vi har alle brug for nåden. En tro på og vished om, at vi må rejse os igen. En vished om, at fejl og uperfekthed er en del af livet, men at det ikke betyder, at jeg skal sætte mig over i skammekrogen og blive der. Nåden giver det håb, som skammen kan være ved at tage fra os.
