Aleneforælder efter skilsmisse

Aleneforældrearbejdet er for dig der er blevet alene med børnene efter skilsmisse. Vi tilbyder dig et fællesskab, hvor du kan dele det der er svært i livet, med andre der står i samme livssituation. Du er også meget velkommen, selvom dine børn er flyttet hjemmefra.

Der afholdes flere landsarrangementer i løbet af året for fraskilte.

I januar afholder vi en weekendlejr, som er uden børn, hvor hovedformålet er at lære andre fraskilte at kende, og dele erfaringer med skilsmisse med andre som står i samme livssituation som en selv. Hovedvægten for lejren vil være fællesskabet med andre som også har oplevet at blive skilt, og programmet lægges, så der er god tid til gode snakke. 
I 2026 ligger lejren d. 23.-25. januar.

En uge i juli tilbyder vi hvert år et spor på Hjallerup Bibelcamping. Her vil der være tilbud målrettet Aleneforældre og deres børn, og vi har mulighed for at bo i samme område, men du er velkommen uanset hvor på pladsen du bor. Læs mere om Aleneforældresporet her.  Tilmelding til Hjallerup

Ud over disse landsarrangementer tilbydes man som aleneforælder at blive tilknyttet et netværk. Netværket er til for at du kan lære andre fraskilte at kende og have fællesskab med andre som også har oplevet at blive skilt. 

Udvalget for Aleneforældrearbejdet består af 5 aleneforældre og to konsulenter fra familiearbejdet i Indre mission. Vi har til opgave at lave tilbud til aleneforældre på landsplan.


Kalender

Aleneforældre weekend på Lejrcentret Tonneshøj

Læs mere
Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.