Ovenstående sætning må gerne være en af de mest brugte i et ægteskab. Der er heller ingen tvivl om, at i de første år af ægteskabet bruges sætningen flittigt. Når den senere fader noget ud, tænker jeg ikke, at det er uvilje, men mere et udtryk for, at travlheden er indtrådt, og det jo kræver ekstra tid at bruge den sætning.

Det er imidlertid en lille sætning, som spiller en større rolle i kærlighedsrelationen, end vi lige tænker - som er den gode "lim" i ægteskabet, da den signalerer, at vi regner med den andens værdi og mening på samme niveau som vores egen.

Mest brug for spørgsmålet

Der, hvor vi bliver udfordret mest til at bruge den, er, når der er noget, vi får lyst til. Vi er jo lystbetonede mennesker - faktisk opstår 70 procent af vore valg ud fra vores lyst - og det er sikkert godt nok, da det jo er sådan, Gud har skabt os. Men er der noget, vi virkelig har lyst til, så forsvinder lysten til at stille spørgsmålet "hvad synes du?" både til min ægtefælle - og til Gud, for sæt nu det blev et nej.

Men det er faktisk her, vi har mest brug for at stille spørgsmålet, for med lysten mister vi meget af evnen til at være objektive. Er vi gift, er det imidlertid meget vigtigt at bevare vores objektivitet, da vore valg altid berører den anden - ja hele familien. Der er mange ægtefæller, som er blevet alt for optaget af at sidde i udvalg og bestyrelser, fordi de havde lyst og så regnede med, at de selvfølgelig skulle sige ja til opgaven.

Derfor er det en god ide at beslutte sammen, at det altid er den anden, der skal afgøre, hvilke lystbetonede opgaver, der skal siges ja til - for den anden er ikke smittet af lystfølelsen og har derfor stadig sin objektivitet i behold.

Det handler ikke om, at den anden skal bestemme, men om, at den lystbetonede har brug for hjælp til objektivitet for at kunne svare fornuftigt og respektfuldt på sin lyst.

Den objektive skal afgøre

Så lav en regel fra i dag, kære ægtefæller, at det altid er den objektive, der skal afgøre svaret og ikke den lystbetonede - på den måde sikrer I jer et fællesskab, der ikke kører af sporet i lystbetonede opgaver - og "lim", der medvirker som grundlag for, at kærligheden kan vokse gennem hele ægteskabet.