For snart to år siden tog vi et af vores livs største beslutninger – vi ville gerne giftes.
Vi havde kendt hinanden længe efterhånden, havde fulgt hinanden igennem livets lyse og mørke sider, og følte nu, at det næste skridt på vejen var ægteskab. Det var på en gang en skelsættende beslutning og samtidig en helt naturlig beslutning, for vi havde længe snakket om, at vi glædede os til en dag at blive gift.
Vi har som par næsten altid været enige om, hvad vi gerne vil - vi ligner hinanden på mange måder, og som kærester igennem ca. 5 år havde vi ikke oplevet at have en konflikt... imponerende i andres øjne – lidt foruroligende i vores egne, for hvad ville der så ske, hvis de kom, når vi blev gift? Vi snakkede meget om dette op til brylluppet - kommunikation og konflikter, og samtidig brugte vi også meget tid på at snakke om forventninger til det at blive gift – hvad glædede vi os til, hvad forventede vi af den anden, hvordan ville den fælles hverdag blive osv.
Det var en god investering for os at tage til ”Parat til start” - førægteskabelig rådgivning. Her var der fokus på os og vores behov, og sammen med et ”garvet” ægtepar fik vi snakket om de ting, der var vigtige for os inden brylluppet. Vi blev udfordret til at få snakket sammen om nogle af de ting, vi havde det svært med – bl.a. frygten for konflikter.
Op til vores bryllup så vi især frem til at vi ville få en hverdag sammen. Vi glædede os til at kunne stå op sammen og gå i seng sammen – til ikke længere at skulle sige godnat ved gadedøren, og ikke længere at skulle bruge så meget energi på at planlægge, hvornår vi kunne være sammen. Samtidig glædede vi os også meget til ikke længere at skulle tænke på de grænser, vi havde overholdt igennem 5 år mht. det seksuelle. Vi snakkede om vores følelser og tanker omkring det seksuelle, og kunne på den måde gå trygge ind i det.
Vi så meget frem til at få et fælles hjem – et sted hvor vi begge ville høre hjemme, og hvor vi skulle dele hverdagens opgaver.
Endelig kom dagen så, som vi havde set frem til så længe. At blive gift – at indgå ægteskab... nu var det rigtigt. Som vi sad i kirken med vores forældre gik en ny dimension op for os – nu var vi to familie, og en slags grænse blev trukket mellem os og vores forældre.
Tiden som nygifte har været spændende. Vi har oplevet de glæder, som vi så frem til, og vores forventninger har langt hen ad vejen stemt overens med virkeligheden. Det har været spændende og dejligt at få en fælles hverdag bygget op – at indrette sig efter - og tage hensyn til den anden samtidig med også at få egne behov opfyldt. De forskellige roller og opgaver i hjemmet er faldet os meget naturligt, og det økonomiske har vi været enige om for det meste. Det skyldes i høj grad, at vores forældres hjem ligner hinanden, men samtidig også, at vi fik snakket godt om tingene, inden vi blev gift – både os to alene og til ”Parat til Start”. Samtidig har vi hver vores interesser i forhold til nogle af opgaverne i hjemmet – bl.a. madlavning, bil, indkøb og have, så vi supplerer hinanden godt, hvilket har været en stor gevinst.
Med 5 år i bagagen, kender vi hinandens interesser, og der er derfor ikke kommet nogle store overraskelser i forhold til, hvad den anden ønsker at bruge sin tid (og sine penge) på. Vi har hver vores interesser uden for hjemmet, og vi står også i meget forskellige situationer i forhold til uddannelse og arbejde. Selvom vi kendte til dette, inden vi blev gift, har det dog nogle gange været et område, hvor vi har været uenige og ikke har kunnet forstå hinanden. Det har her hjulpet os at holde fast i, at selvom vi er blevet gift, er vi ikke blevet forpligtet til at være ens og tænke ens... nærmere tvært imod må vi se mulighederne og styrkerne i at være to forskellige personer med hver vores behov.
At vi prioriterer forskelligt, når det handler om tid, er også noget, vi på forhånd vidste om hinanden. Men alligevel har det dog nogle gange gjort os skuffede, når den anden prioriterede anderledes end man ønskede – hvor en fodboldkamp fx kom på førstepladsen eller hvor læsningen til næste dags undervisning trak ud.
I vores forhold er vi forskellige på det område, der handler om at udtrykke og opfatte kærlighed. Det er derfor noget, vi hver eneste dag skal arbejde med – at vi ser den andens behov. Et kærlighedsbehov kan for den ene af os være at blive lyttet koncentreret til, når der fortælles om noget fra dagens løb – muligvis noget, den anden part slet ikke finder spændende eller overhovedet forstår. For den anden af os kan et kærlighedsbehov være at opleve interesse og engagement fra den anden part – fx i forhold til noget, man har udrettet eller noget, man går meget op i.
I en til tider travl hverdag, hvor arbejdsdagene/ undervisningsdagene er lange, hvor der er aktiviteter om aftenen, hvor vi er trætte eller hvor humøret bare ikke er på toppen, kan det være svært at rumme disse behov og ønsker. Selvom vi ikke har været gift længe, kan hverdagens travlhed alligevel kaste en skygge ind over vores forhold og forhindre os i at gøre alt det, vi gerne vil for den anden.
At vi er blevet gift og ser hinanden hver dag har også medført, at vi nu altid er sammen på både de mørke og lyse dage. Før vi blev gift, havde vi også både lyse og mørke dage sammen, men nu er der overhovedet ikke længere noget, der kan blive liggende ”hjemme”, som den anden ikke ser. Det har været – og er en udfordring for os begge at være så sårbare, og på den anden side at acceptere den andens tristhed eller dårlige humør. Men samtidig også en måde at lære hinanden endnu bedre at kende, og det styrker vores forhold og bringer os tættere på hinanden.
Som en del af det at være nygifte har vi også skullet finde en fælles ”grænse” for, hvor meget vores forældre/ svigerforældre skal fylde i hverdagen – hvor ofte vi skal besøge dem/ have besøg, og også hvor meget vi skal dele med dem om vores liv. Nu er vi to blevet ”familie”, og vi står altid bag hinanden og bakker den anden op. Netop dette betyder meget for os – at vi ved, at den anden altid vil støtte os og være der uanset hvad.
I forhold til at komme i det kristne fællesskab, har det været en styrke for os at blive gift, så vi altid kan følges ad. Det har gjort, at vi kommer afsted til mere, og det er dejligt at have en at snakke med derhjemme bagefter om det, man har hørt og oplevet. Det betyder alt for os, at vi står på det samme sted, hvad angår tro. At kunne holde andagt sammen og bede sammen – i det hele taget at kunne hjælpe hinanden med at leve som kristne.
Både da vi ”kun” var kærester - og især nu som nygifte lærer vi hinanden bedre og bedre at kende for hver dag. Vi kan ikke læse hinandens tanker, men vi bliver bedre til at se på hinanden, hvordan den anden har det, og mange ting bliver mere og mere naturlige for os.
Det har på mange måder været skønt at blive gift, men det bedste har været at opleve trygheden i, at den anden altid vil gå ved siden af, og at der altid er en, der står med åbne arme. Det er fantastisk at have visheden om, at vi nu hører sammen resten af livet, og så oveni købet at vide, at Gud har velsignet vores ægteskab, og vil hjælpe os på vejen.
Venlig hilsen Det nygifte par
