Da du oplevede, at din familie blev splittet op, fordi dine forældre gik fra hinanden, blev du sikkert både overrasket, chokeret og vred. Du mistede noget, uden der var nogen der døde, og alligevel oplevede du det måske, som om din familie på en måde døde.

Det er helt normalt at blive ked af det, når man mister noget. Måske håbede du i lang tid på, at dine forældre igen ville finde sammen, så alt kunne blive som det var før, men det skete ikke.

Ikke mere håb

Nu har du oplevet, at en af dine forældre har fået en ny kæreste eller ægtefælle, så nu er dit håb sikkert helt dødt – ingenting kan blive som før.

Du er selv blevet delt mellem to hjem, og det har sikkert taget noget tid at finde dig selv i alt det, der er sket. Måske er du også flyttet – både til et andet sted og en anden skole. Det kan også være, du har oplevet at føle dig meget alene med alt det, der var svært. Og måske har du slet ikke lyst til at tænke på alt det, der gør ondt at tænke på og snakke om. Hvis du skammer dig over at være ked af det eller over, at du føler dig svag og usikker, skal du vide, det er naturlige følelser. Sorg er en svær størrelse at klare, og den tager tid.

Fanget mellem mor og far

Måske ser du, hvor svært det er for den af dine forældre, der nu er alene tilbage. Og at der opstår nye uenigheder mellem dine forældre, hvor de bliver jaloux og taler negativt om hinanden. Du kan opleve, at du ligesom er fanget mellem dine to hjem, hvor du bliver udspurgt, når du har besøgt både det ene og det andet sted. Og fordi du vil ikke gøre nogen kede af det, gør du alt så godt, som du nu kan, og holder resten for dig selv. Din mors eller fars nye kæreste eller ægtefælle tager også både tid og opmærksomhed, så der er mindre tid og opmærksomhed til dig.

Krav om samarbejde

Hvis der også er kommet andre børn med ind i din nye familie, stiller det flere nye krav til dig om at samarbejde og være på en bestemt måde, så der er plads til alle. Måske vil der også være nye regler, der er forskellige fra dem, du tidligere har kendt. Og du kan opleve, det er svært at huske, hvilke regler der nu lige gælder det ene og det andet sted, for du skal hele tiden flytte rundt mellem dine to hjem. Du kan ind i mellem få at vide, du er uhøflig eller grov. Men det er måske i virkeligheden et “signalflag”, du prøver at hejse, fordi det er svært at være dig?

Hovedpine eller ondt i maven

Du kan let komme til at føle et ansvar for, at begge dine familier er lykkelige. Hvis du tit får mavepine eller ondt i hovedet eller – især om mandagen – oplever, at hovedet eller maven er bange, kan det være din krops måde at fortælle dig noget. Det kan være tegn på alt det svære, som ikke får den opmærksomhed, det kræver. Måske har du samarbejdet alt for meget i alt for lang tid uden at tænke over, at du har taget et ansvar på dig, som ikke er dit. Hvis du hele tiden tænker på, at du skal passe på ikke at komme til at gøre mor, far eller andre kede af det, kan man godt sige, du er på overarbejde.

Find en at snakke med

Det hjælper at tale om det! Og hvem er det så lige, du har tillid til? Hvem kan du regne med og fortælle om alt det, der gør ondt i maven og hovedet? Nogle kan tale med en af deres bedsteforældre eller et andet medlem af familien (moster/tante/onkel/fætter) eller måske en lærer i skolen.

På nogle skoler er der “skilsmissegrupper”, hvor fx otte børn jævnligt mødes 1½ time i skoletiden for at tale om, hvordan det er at være ramt af skilsmisse og skulle tilpasse sig alt det nye, der sker. Det er en stor hjælp. Du er nemlig ikke alene om at føle og opleve de svære ting! Du kan jo spørge, om der er sådan en gruppe på din skole, eller om der kan blive lavet en.

Nogle siger måske til dig: “Det har jeg også prøvet – det er da lige meget!” Men dem skal du ikke tro på. Det, du føler og oplever, er vigtigt! Og det er vigtigt, du taler med nogen om det. Du kan altid ringe til Børnetelefonen på 116 111 og finde en at snakke eller sms’e med.

Du har brug for en plads

Det er vigtigt, du har en fysisk plads i begge dine hjem, hvor du kan være dig selv. Et sted som er dit. Måske er det ikke muligt, at du har dit helt eget værelse begge steder, men det er vigtigt, du har en base med din seng og plads til dine personlige ting. Det kan være dit fristed, hvor andre ikke må rode i dine ting, og hvor du har mulighed for at trække dig tilbage for at være dig selv, når du har brug for det. Måske har du også brug for en fast plads ved spisebordet, hvor du ved, at her må du sidde hver gang.

Og så er det vigtigt, at det ikke er alle de voksne eller nye søskende, som “opdrager” på dig, men at det er tydeligt, hvem der bestemmer over dig, så du ikke bliver forvirret. Det må du gerne tale med dine forældre om.

Du er vigtig!

Det er let at komme til at føle sig forkert, at opleve der ikke er alene-tid til dig, og at du ikke bliver set og hørt. Eller du kommer til at tro, at du nok ikke er så vigtig – alle andre er vigtigere end dig. Men du er vigtig! Og hvis du taler om alt det svære, så det der ligger i maven kommer frem i lyset, vil du opleve, at der er en masse nye muligheder gemt til dig. Så snak om det!

En, der selv oplevede hvor svært det var, da hendes forældre blev skilt, fortæller, hvordan hun fik hjælp: “Få snakket om alting uden at være bange for at være åndssvag, pinlig og barnlig. Og så find en person, som står uden for sorgen. Jeg fandt min fars kusine på 45 år, som selv havde været igennem en skilsmisse og blev en støtteperson for mig, der altid kunne se det fra den voksnes side og stille de rigtige spørgsmål.”

Artiklen er fra AdamogEva.dk