Jeg kan godt forstå du får ondt i maven. Du holder meget af begge dine forældre og vil helst ikke skuffe nogen af dem. Men det kan ikke undgås. Vi vil altid komme til at skuffe vores kære på den ene eller anden måde, også selvom vi ikke ønsker det. Vi er kun mennesker og kan ikke gøre mere end vi gør. Du har virkelig tænkt dig om, og gør ikke noget bare for at gøre noget. Det er sundt, men kan også komme til at give en følelse af jeg ikke er god nok.
Du har boet 14-14 skriver du, så du har været vant til at alting har været delt lige op. Det er dejligt og super fedt at det har fungeret godt. Når dine forældre har valgt at give dig muligheden for at komme på efterskole, har de også valgt at de i lange perioder ikke kommer til at se dig. De ved allerede på forhånd, at når man sender sit barn afsted på efterskole, ja så går der lange perioder hvor man ikke ser hinanden. Det kan være hårdt, både dine forældre og for dig som teenager. Men jeg er sikker på det er en sund udvikling der sker.
Det farlige er, når vi får tanker som: Jeg er ikke god nok og jeg kan ikke gøre nogen tilfredse! Vil de mig, når jeg bliver nødt til at vælge dem fra!
Når disse tanker kommer er det godt at svare på dem. Når du får tanken: jeg er ikke god nok, så svar tanken… ”jo jeg er, jeg gør det så godt jeg kan” Eller når du tænker: ”jeg kan ikke gøre nogen tilfredse… så må du svare: ”jo jeg kan, dem jeg er sammen med lige nu”. ”Jeg er elsket af mine familie og mine venner og derfor sker det indimellem at vi skuffer hinanden. ”
Jeg tænker du skal følge din mavefornemmelse for hvad der er rigtigt at gøre. Og hvis det er at tage hjem til mor i weekenden og blive på skolen i næste, så fortæl dine forældre hvorfor du har truffet dette valg. At veninder betyder meget og du gerne vil have denne oplevelse med, men også at du har brug for at komme hjem og lade op. Jeg er sikker på, at dine forældre vil acceptere dette. Om de kan forstå det, ved jeg ikke, men acceptere det, kan de.
Jeg håber mit svar kunne hjælpe lidt. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Jeg ønsker det bedste for dig og din familie.
Mvh Lene Rønne Pedersen (pædagog) Konsulent i Indre Missions familiearbejde.