Det er ikke et spørgsmål, der kan gives et enkelt svar på. Men jeg er overbevist om, at du starter det rigtige sted ved netop at skelne mellem at være grænsesættende på den gode måde og at overrule børnenes og de unges ret til selv at vælge.

Et godt fundament

Som kristne må vi erkende, at vores værdisæt på en del punkter ikke stemmer overens med det værdisæt, vores børn oftest møder i skolen, hos en del af kammeraterne, i sportsforeningen osv. Det kan betyde, at vores børn oplever at værdisættet begrænser dem. Men det må ikke medføre, at vi uden videre opgiver vores værdier.

Det er tværtimod vigtigt, at vi som forældre står ved, at vi har et værdisæt, som vi ønsker at give videre til vores børn. Ikke for at begrænse dem, men fordi vi er overbevist om, at det vil give dem et godt fundament i livet.

Vis dine værdier

Dernæst er det vigtigt, at vi gennem vores hverdagsliv viser børnene i praksis, at det er godt at leve efter Bibelens vejledning.

Hvis vi eksempelvis ønsker, at vores børn skal prioritere at være en del af det kristne fællesskab, skal de kunne se, høre og mærke, at vi selv er glade for at være en del af fællesskabet. Vi deltager ikke, fordi vi skal. Vi deltager fordi, vi ikke kan undvære det.

Hvis vi gerne vil lære vores børn at læse i Bibelen eller have dem med ved den daglige andagt, skal de kunne mærke, at vi synes, det er fedt at læse i Bibelen. Og de skal se, at det, vi læser, er noget, vi bruger i vores hverdag. Der skal være sammenhæng mellem det, vi gør.  Børn bliver ofte begejstrede for det, forældrene er begejstrede for.

Tal om grænserne

For det tredje er samtalen med vores børn omkring de grænser, vi sætter op, også af stor betydning.

Vælger vi at sætte filter på internettet for at beskytte børnene mod porno, må vi samtidig snakke med dem om, hvorfor vi gør det.

I snakken med vores børn skal vi ikke uden videre dømme de handlinger og synspunkter, vi ikke er enige i. I stedet skal vi være nysgerrige med en positiv attitude og spørge ind til det, vi er uenige i. Hvor meget barnet selv skal have lov at bestemme i en given situation handler selvfølgelig om både alder og emne.

Vores forældreopgave er at vise og snakke med vores børn om de værdier, vi synes, er vigtige og rigtige. Det er aldrig vores opgave at vælge for vores børn. Heller ikke når det handler om tro. Og det er meget bedre at være enige om at være uenige, end at vores børn vælger at leve et dobbeltliv af frygt for at blive dømt ude.