I begyndelsen af ægteskabet kan vi sidde og lytte til hinanden længe og intenst. Det er nyt og spændende at lære den anden at kende. Men som årene går, kan vi opleve, at samtalerne bliver færre, og vi lytter ikke nærværende til det, den anden siger.

Den ægtefælle, der passer bedst til os, er ikke ham eller hende, der på mirakuløs vis har samme smag som os.

I stedet for ideen om det "perfekte match" er det evnen til at leve med uligheder og forskelle, der er den sande markør for den terre ægtefælle. At supplere hinanden er noget vores venskab i ægteskabet kan hjælpe os frem imod.