Pause fra hverdagens travlhed

Som småbørnsfamilie kan den almindelige hverdag godt være præget af en følelse af at være bagefter. En følelse af, at livet løber afsted, og så er det bare med at hænge på og forsøge at følge med så godt vi kan. Det har de seneste uger på nogle måder været en kærkommen pause fra. Ikke fordi der ikke stadig er nok at gøre, men flere af os har trods alt haft mere tid. F.eks. om aftnerne, hvor der slet ikke har været ture ud af huset.

Sådan tror jeg, det er for mange – at der er mere tid end normalt. For nogle uundgåeligt mere tid alene og for andre af os større muligheder for at vælge alenetiden og stilheden til nu i denne anderledes situation.

Uanset om vi stadig skal tilvælge tiden alene, eller om den er helt uundgåelig tror jeg, vi gør klogt i at forsøge at spørge Gud, hvad han mon kan bruge denne situation til. Hvad han vil lære os.

Pause med fokus

Et af de for mig mest åbenlyse svar – på et mere overordnet plan end det personlige – er, at når vi er afskåret fra det fysiske fællesskab med andre, har vi en ny mulighed for at søge Gud i det Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 6 kalder ”lønkammeret”. I stilhed. I fordybelse. Alene. Når døren til fællesskab med andre er lukket, må det være en ny mulighed for at dyrke – og måske genopdage og revitalisere – det dybe personlige forhold til Gud. Det virker jo umiddelbart let. Omstændighederne indbyder ligefrem til det.

Virkeligheden er bare mere kompliceret end som så.

For som moderne mennesker afskærer det os ikke fra omverdenen, at døren er lukket. Vi har stadig vores smartphone, vores tv og vores PC. Vores on-demand underholdning der, som navnet siger, aldrig er længere væk end en befaling fra vores fingerspidser. Og så længe vejret er godt, er der også altid et næste græsstrå, som er vokset for langt, endnu et bed, der trænger til at blive luget, der er en næste rengøring, tøjvask eller et nyt projekt, der kan tages fat på. Selvom vores muligheder er begrænsede er de ikke forsvundet.

Derfor er det stadig let at finde på noget andet at lave end at gå ind i det rum, hvor der ikke er nogen eller noget andet i fokus end fællesskabet med Gud. Derfor kræver det stadig et aktivt tilvalg, hvis vi skal derind. Det kræver stadig, at viljen får lov til at bestemme mere end lysten.

Sunde kalorier og nye muligheder

Det er langt lettere og ofte umiddelbart mere behageligt at gå til de ”lette åndelige kalorier” og lade underholdningen fylde, end det er, at vælge at være stille i bønnen og lytte, at råbe til Gud, at synge for ham eller at dykke dybere i, hvem den Gud jeg tror på er ved at studere min Bibel. Men de ”lette åndelige kalorier” er nok ikke altid det bedste for mig.

Hvad så? Er der så slet ikke nye muligheder i denne situation? Der er jo i hvert fald stadig begrænsninger som vi alle sammen mærker. Og jo, jeg tror faktisk stadig, der er muligheder. For langt de fleste af os er der færre forpligtelser uden for hjemmet, end der er, når hverdagen ligner sig selv mere. Det betyder, at der er mere tid, vi selv bestemmer over uden samme direkte konsekvens for andre, som hvis vi udebliver fra det eller de fællesskaber, vi normalt har forpligtet os overfor i hverdagen. Der er mere tid, hvor vi selv bestemmer og når der er det, har vi også flere tidspunkter med mulighed for at vælge ”lønkammeret”. Den mulighed har vi. At vælge det er ikke nødvendigvis nogen let beslutning. Det sker ikke bare af sig selv. Det kræver beslutsomhed – det gør det i hvert fald for mig.

Et meningsfuldt valg

Jeg tror aldrig, det er spild af tid at træffe det valg. Der er slet ingen garanti for ekstraordinære åndelige oplevelser og åbenbaringer, men der er garanti for koncentreret nærvær med ham som på en gang er universets skaber og din far – ham som du må komme til med alt, og som du kan opdage og udforske gennem beskrivelserne om, hvem han er – uanset om du mærker det eller ej.

Måske er det her, Gud vil forny vores kirke lige nu. Ved at forny os hver for sig. Så vi er klar til at stråle endnu klarere, når vi igen lukkes ud i fuld frihed og igen kan stå sammen. Endnu mere klar til at styrke hinandens tro og til at dele verdenshistoriens allerstørste gave i evangeliet med endnu flere.

Vil du være med til at forsøge at bruge den ekstra tid vi selv bestemmer over nu til at lade Gud komme mere til orde i vores liv? Vil du være med til at bruge noget af tiden på at sætte dig i lyset af ham, som er det sande lys og lade ham lyse for os og lyse os op?

Det håber jeg du vil! Og vil du det, så vil jeg gerne inspirere dig til, hvordan du kan gøre det. For nogle af os har brug for inspiration fra andre til, hvordan vi kan holde andagt. Vi har brug for konkrete rammer til at holde sammen på os selv og vores tanker. Ellers løber det hele ud i sandet.

Fem råd til personlig andagt

Jeg oplever selv, at min andagt for ofte bliver lidt på må og få, på mine indskydelsers præmisser og ikke mindst ukoncentreret med tanker, som vandrer ud af tangenter, der ikke har noget at gøre med min andagt. Men jeg har fundet nogle små konkrete tiltag, som hjælper mig til at holde koncentrationen, og det oplever jeg gør tiden mere frugtbar:

1.       Beslut, hvor lang tid du vil bruge, og sæt et ur, der ringer, når tiden er gået.

Det kan måske virke for struktureret eller som om man vil begrænse, hvor meget plads Gud skal have. Men for mig virker det utroligt godt. Det er jo ikke fordi, man behøver at stoppe med at tale med Gud bare fordi uret ringer. Jeg oplever faktisk det modsatte: Det er lettere at være koncentreret i den tid det tager og det betyder, at jeg også er mere bevidst om Guds nærvær, når jeg begynder på noget andet.

2.       Hav en bøn, som du vender tilbage til.

Det har for mig gjort en stor forskel, at finde ind til en gammel tradition i kirken om at meditere over få ord eller have en bøn, som man vender tilbage til, når jeg ikke selv har flere bønner at bede, men gerne vil holde fokus på Gud og på det, som han vil sige til mig. Jeg har selv brugt bønnen som kaldes ”Jesusbønnen”: ”Herre Jesus Kristus Guds søn, forbarm dig over mig”. Jeg har bedt den i mit indre i takt med mit åndedræt, så jeg siger ”Min herre Jesus Kristus” når jeg indånder, og ”forbarm dig over mig” når jeg ånder ud. Det er som sagt en gammel tradition i kirken, hvor tanken er, at man ved at koble bønnen sammen med sit åndedræt altid bærer bønnen med sig, så længe man trækker vejret. Du kan læse mere om Kristusbønnen her.

Det at have en bøn at vende tilbage til når jeg beder, gør det for mig langt lettere at hvile i bønnen og være fokuseret på at bede og lytte i længere tid uden at mine tanker helt så ofte forstyrres.

Selv forsøger jeg i denne tid i stedet at vende tilbage til en anden gammel bøn, som kirkefaderen Augustin bad i det 5. århundrede. Det er min bøn for mig selv og kirken i coronatiden: ”Genopliv din kirke Gud, begynd med mig!”

3.       Hav ritualer.

Begynd med at slå korsets tegn. Sig trosbekendelsen. Afslut med at bede fadervor eller sige ”I Faderes og Sønnens og Helligåndens navn”. Ritualer kan blive mekaniske og uden betydning, men på de tidspunkter hvor vi synes at alle andre forsøg fejler, kan de også være med til at holde os oppe. En god ramme om andagten med simple ritualer hjælper mig til at blive mere klar til andagten, hjælper til at mit fokus flyttes uden for mig selv og sikre, at jeg får sagt det, som er vigtigst for mig, hver gang jeg holder andagt.

4.       Udforsk forskellige ”sprog”.

Der er mange måder at holde andagt på. Nogle sætter pris på et andagtsstykke, hvor et andet menneske forsøger at formidle Bibelens budskaber. For andre er det mest frugtbart at læse i Bibelen, som den er og selv forholde sig til det. For nogle er det bønnen der får størst plads i andagtslivet. Andre får størst udbytte af at lytte til musik – hvis det er dig vil jeg opfordre dig til at gøre det koncentreret nogle gange og ikke udelukkende som noget der kører i baggrunden mens du laver noget andet. For nogle kan det selv at synge give gode andagtsstunder. Andre kan have godt udbytte af at læse poesi med kristent indhold og så videre og så videre. Der er enormt mange måder at søge Gud på.

Gå på opdagelse i nogle af dem! Noget kræver måske øvelse, før du helt synes du kan finde ud af det. Det har det gjort for mig.

5.       Gå på opdagelse i Bibelen.

Hvad er sammenhængen egentlig mellem ofre i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente? Hvad henviser Johannes til, når han siger ”Se dér er Guds lam som bærer verdens synd”? Det at gå på opdagelse i Bibelen og gå til det, der står i den med nysgerrighed, har forandret bibellæsning for mig. Jeg gør ikke opdagelser, som ingen andre har gjort før. Man kan garanteret læse om dem alle i forskellige bøger, men for mig er det som om, at det jeg finder ud af synker dybere ind, når jeg selv finder det, frem for at jeg læser om andres opdagelser.

Det vil for nogen kræve noget øvelse at komme i gang med det, men for mig har det været øvelsen værd!

Hvad vil du Gud?

Til sidst en afsluttende bemærkning: Denne opfordring kommer måske besynderligt sent nu, hvor vi faktisk er ved at være der, hvor Danmark begynder at åbne langsomt op igen. Men for det første tror jeg ikke det er for sent. Jeg tror der går tid endnu før vi er tilbage på samme aktivitetsniveau, som vi var før epidemien gjorde sit indtog. For det andet er det her en opfordring, som jeg håber du vil tage med dig videre i livet. At du uanset hvad du møder af forandringer, vil spørge Gud: ”Hvad vil du bruge det her til, Gud?” Nogle gange vil svaret være åbenlyst, andre gange ikke så let at få øje på. Du vil sandsynligvis møde forandringer, hvor spørgsmålet står tilbage resten af livet. ”Hvad i alverden skulle det til for, Gud?” Uanset hvad du møder og om du fyldes af tak over et svar eller sorg og skuffelse over tavshed er min opfordring den samme: Gå til Gud. Ligesom Job, ligesom den store konge David i salmerne, ligesom Jesus.