Frimodigt forældreskab

Forældre oplever et stort ansvar for deres børns trivsel, udvikling og fremtid, og der lægges høje idealer ind over forældreskabet, som kan gøre forældre usikre på, om de gør det godt nok.
Vi mener, at et kristent perspektiv på menneskelivet og forældreskabet er frisættende og nådefuldt, og med projektet ”Frimodigt forældreskab” ønsker vi at tilbyde ressourcer til forældre, der
kan give vejledning og opmuntring til et frimodigt forældreskab.


Projektet er et samarbejde mellem Evangelisk Luthersk Mission, Luthersk Mission, Indre Mission, Børne- og Ungdoms-Oase og Kristent Pædagogisk Institut (KPI).
Vi har samlet et korps af undervisere med bred faglighed og geografisk placering, som tilbyder foredrag med forskellige vinkler på forældrerollen og familielivet fra et kristent perspektiv. Få besøg af en af dem til jeres næste fællesspisning eller andre arrangementer for forældre. Se hele udbuddet af foredragsholdere i flyeren for "Frimodigt forældreskab" her. 

Underviserne i projektet er selvstændige undervisere, der byder ind med deres eget perspektiv og faglighed. Se mere om KPI og om projektet ”Frimodigt forældreskab” på www.kpi.dk,
hvor der også findes flere ressourcer til forældre.

Pris og booking
Pris for foreninger, valg- og frimenigheder: 2500 kr. pr. foredrag plus transport.
Foredrag bookes ved henvendelse til Hanne Terp Legarth på hanne@kpi.dk eller 20 20 41 34.

 

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.