Midt i lidelse og frygt er det vigtigt at fortælle vores børn om Guds nærvær og tilstedeværelse
Vi har en rigtig god tradition for, at inddrage vores børn i mange af de beslutninger, vi træffer i familien; men når det drejer sig om så drastiske beslutninger, som for eksempel i hvor høj grad I vil holde jeres familie i hjemmekarantæne, er det meget vigtigt, at I tager ansvaret på jer som forældre.
I har et ansvar som forældre
Det er jer, der træffer beslutningerne om, hvordan jeres familie håndterer de pålæg og opfordringer, vi bliver mødt med fra myndighederne. Det vil give jeres børn en grundlæggende tryghed i en ellers meget usikker situation, at de oplever og mærker, at I har styr på, hvad jeres lille familie gør. Det vil vise dem, at det er en alvorlig situation vi er i lige nu, men at det ikke er deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.
Måske har I ikke mulighed for, at alle holder sig hjemme, fordi en eller begge forældre skal på arbejde. Det kan måske gøre jeres børn bekymrede. Fortæl dem hvad der bliver gjort på jeres arbejdsplads, for at passe godt på jer, så de ikke behøver bekymre sig unødigt.
I skal også tage ansvar for hvad og hvor meget, jeres børn får lov at se af nyheder. Skal der være åbent for medierne hele tiden eller åbner vi en eller to gange om dagen for at blive opdateret? Alt efter hvor gamle jeres børn er, må I også overveje, hvor meget de overhovedet skal se og høre af nyheder fra de steder i verden, hvor der er høje dødstal.
Vi skal holde os opdateret, men det må ikke komme til at fylde hele dagen. Den skal fyldes ud med gode aktiviteter, som vi ellers har alt for lidt tid til i familien.
Hvor er Gud?
En samtale som jeg vil opfordre jer til at gå ind i sammen med jeres børn, er snakken om, hvor Gud er henne i alt det, der sker rundt i hele verden lige nu.
Det handler ikke om, at I skal kunne give et klart og entydigt svar til jeres børn, men at I tør undre jer sammen med jeres børn. I har mulighed for at vise dem, at det er helt i orden, at vi som kristne kan undre os meget over, hvad Gud ind imellem tillader. Og I kan vise dem, at det er noget vi må snakke om.
I Bibelen er der mange gode tekster, der kan vise os, hvordan mennesker før os har klamret sig til Gud i svære perioder af deres liv. De kan hjælpe os med at sætte ord på vores frustration og vise os, at vi gerne må aflevere det hos Gud. Her kan I for eksempel tage udgangspunkt i fortællingen om faderen, der kommer til Jesus med sin syge dreng og må råbe i frustration: "Jeg tror – hjælp min vantro" (Mark 9,24). Det kan også være Davids ord fra Salme 23,4, der viser, at selv om livet var svært og ikke gik som David ønskede, så valgte han at holde fast i troen på, at Gud var med ham.
Det vigtige er ikke, om vi forstår Gud. Det vigtigste er, at vi bevarer troen på ham og tilliden til ham. Vores lidelse og frygt er ægte, men Guds nærvær og tilstedeværelse i vores liv er også ægte. Det er stort, at kunne give videre til vores børn.
