Har jeg som kristen et særligt kald til at købe økologisk, lokalt og fairtrade og i øvrigt leve et minimalistisk liv. Eller er jeg i stedet fri til ikke at bekymre mig så meget?

I forbindelse med et dødsfald i familien er jeg blevet opmærksom på en detalje, som jeg ikke tidligere har tænkt over. I min del af familien, hvor de fleste bekender sig som kristne, er der udbredt enighed om, at kiste-begravelse er det mest rigtige og naturlige. Men i den anden gren af familien, hvor de ikke er så kirkeligt aktive, går de fleste ind for kremering. Jeg ved, at kremering bliver mere og mere udbredt, men er det udelukkende et spørgsmål om følelser og traditioner, eller er det et spørgsmål, som Bibelen forholder sig til? Hvorfor foretrækker nogle det ene frem for det andet?  

Min datters klasselærer er meget begejstret for yoga og mindfulness og tager jævnligt klassen med på ”drømmerejser”. Hun har lært dem at chante og sige mærkelige lyde, og somme tider laver de åndedrætsøvelser og noget med varme sten, som skal ligge på maven. Jeg synes, det virker meget religiøst, og jeg har beskrevet mine bekymringer i en lang mail til læreren. Som svar fik jeg en kort besked om, at hun ikke lagde noget religiøst i det, og at øvelserne havde en gavnlig effekt på elevernes koncentration og roen i klassen.

Jeg er stadig ikke tryg ved situationen, og mit spørgsmål er, om min datter løber en åndelig risiko ved at deltage i disse ting? Skal jeg forsøge at få hende fritaget, vel vidende at det nok vil blive opfattet som en demonstration og et tillidsbrud?

Jeg synes det er svært at være skilt i kristne kredse. Jeg føler mig ofte forkert og malplaceret når jeg kommer i kirke og missionshus - alene. Og det er faktisk bare endnu værre, når jeg kommer med børnene. Så bliver det endnu mere tydeligt, at der “mangler” en. Oven i det hele så er det mig der har valgt skilsmissen! Min ex er syg, og jeg blev nødt til at gå - både for min egen og børnenes skyld! Jeg har ikke lagt skjul på, at det er mig der har ønsket skilsmissen, men jeg har aldrig fortalt sandheden om vores ægteskab til andre. Derfor er der måske heller ikke den store forståelse for mit valg. Synes det er svært!

Som kristen ved jeg godt, at Gud skabte os som mand og kvinde for at vi skulle blive ét kød indtil døden skilte os ad. Men hvad så, når det desværre er gået sådan, at vi er blevet skilt?