Indre Missions Familiearbejde

Skal vi opfordre vores 19 årige søn til ikke at sove i samme seng som sin kæreste?

Spørgsmål

Kære Brevkasse!

Vores søn på 19 år er kæreste med en pige på 18 år, der ikke kommer fra et kirkevant hjem. Hun har nogle psykiske udfordringer og har svært ved at sove selv. Vores søn har søgt vejledning både i biblen og hos præster, ungdomskonsulenter og lignende i forhold til, om der er noget i vejen for, at han sover i samme seng som sin kæreste. Som han er kommet frem til, hører sex ægteskabet til, men der er ikke noget i vejen for at sove i samme seng.

Vi mener, at der er gode grunde til ikke at sove sammen. Det kan både føre til fristelse for dem, og de kan medvirke til at andre også begynder at sove sammen og således er årsag til andres fristelse. Dette kan han ikke se mening i. Han mener, at de sagtens kan styre det og mener i øvrigt ikke, at det er deres ansvar, hvad andre gør. Vi har også argumenteret med, at det, at sove i samme seng sammen, er noget, man skal vente med til ægteskabet.

Som det er nu, sover de i samme seng, når de besøger hende, men vi har holdt på, at de sover på hvert sit værelse hos os. De kan dog ligge og nusse i flere timer om aftenen/natten, før de går hver for sig, og om morgenen går de ind til hinanden og ligger længe sammen. Vi er i tvivl om vi skal italesætte dette, da vi mener, at det er at bryde med vores grænse.

Kan I hjælpe to frustrerede forældre på vej?

Hvad er den bibelske/kristne argumentation for, at man ikke skal sove i seng sammen – hvis der er nogen?

Skal vi fraråde de to overhovedet at ligge i samme seng – også om dagen, eller inden sengetid?

Svar

Kære Frustrerede Forældre,

Tak for Jeres brev! Jeg har tænkt meget over jeres spørgsmål!

Først

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Ofte ved vi ikke, hvad det bedste eller det bedst mulige er. Det kan være frustrerende. Det kan være endnu mere frustrerende, når vi mener, vi faktisk véd, hvad der er bedst, men børnene af forskellige grunde afviser at tage imod den viden og visdom, vi bringer til bordet. Især når konsekvenserne kan blive negative, store og langvarige.

Jeg deler Jeres syn på at sex hører til i ægteskabet, og at det er at friste sig selv og hinanden over evne, at sove sammen før.

Jeg har stor respekt for, at I i en svær situation vil stå ved, at Jeres værdier har betydning for, hvordan rammerne for samvær skal være i Jeres hjem. Det er vores ansvar, ret og pligt som forældre - også når det er svært.

Fra barn-forældre til voksen-voksen

Hans alder giver anledning til overvejelser om dynamikken mellem Jer og ham.

På den ene side er han Jeres søn, han bor I Jeres hus, I elsker ham højt - han er Jeres barn.

På den anden side er han 19 år, myndig, har fået en kæreste og er på vej ind i voksenlivet.

Det betyder, at I som ansvarlige for hjemmet sætter rammerne, samtidig med at han er (næsten) voksen, så hvem bestemmer egentlig?

I Gamle Testamente er der mange eksempler på Guds tydelige vejledning, vrede, sorg, frustration over Israelitternes valg. Der er også konsekvenser af dårlige valg og masser af nåde, kærlighed og genoprettede relationer.

Det kan I måske bruge som ståsted. I er ikke alene, Gud og mange andre har stået samme sted. I er forældre i en falden verden og det kan være svært. Vi lever alle med en brudt seksualitet på den ene eller anden måde.

Her er vinkler I kan overveje inden i snakker med Jeres søn om sagen igen:

Hvordan oplever Jeres søn det her? Hvorfor gør han som han gør? Hvad er hans indre logik? Hvordan føles det for ham?
Hvor står han åndeligt? Tænker han, at kæresten vil komme til tro med tiden, mener han ikke det er vigtigt, er han selv på vej væk fra troens liv eller har det aldrig betydet så meget for ham? Når han taler med kristne og læser i Bibelen for at få vejledning, giver det en fornemmelse af, at troens liv har betydning for ham. Han hører at sex hører til i ægteskabet - men at det er uproblematisk at sove sammen. (Jeg tillader mig at gætte på, at det er et udslag af selektiv hørelse…)
Hvad betyder troens liv for kæresten? I skriver at hun ikke kommer fra et kirkevant hjem, men hvad er hendes egen holdning? Det kan også være vigtigt.
Hvis Jeres søn står i samme situation om 25 år og kopierer Jer, hvad vil I ønske at han gør?
Hvad motiverer Jeres søn? Frihed? Tryghed? Fællesskab? Viden? Følelsesmæssig autencitet? Kropslighed? Viden? Spontanitet? Orden? Harmoni? Kontant ærlighed? Bibelen er overraskende nuanceret og taler til alle typer mennesker. Hvordan kan være tro mod Bibelens respekt for kærlighed og samtidig være tro Bibelens syn på seksualiteten. Hvordan Kan I formulere det, så jeres søn føler sig set og respekteret?
Hvordan har I det kæresten? Hvordan spiller det ind?
Og den svære: Hvordan har kulturen været i Jeres hjem ift. at tale om og demonstrere sund seksualitet? Det er ofte et godt udgangspunkt at vide og måske endda åbent sige, hvad man selv gerne ville have gjort anderledes, så dynamikken ændres fra angreb/forsvar til en invitation til åbenhed.
Hvis I ved/formoder de er sammen seksuelt, kan I tale med ham om prævention? Eller ganske enkelt købe kondomer til ham. Nogle gange er der lige nu ikke en god vej, blot den mindst ringe. Hvis I ikke kan forhindre dem i at gå i seng sammen, kan I hjælpe dem til ikke at få et barn, som de nok ikke er klar til.
Hvad er det værst tænkelige udfald for Jer? Få det på bordet (bare Jer 2) så det ikke er en elefant i rummet. Fortabelse? Graviditet? Abort? Skam? Konfliktfyldt ægteskab? Eller noget helt andet?
Hvad er den bedste måde at kommunikere på? Brev? Samtale? Kort enetale og en lidt tænketid? Snak i en bil på en lang tur?

Måske er tiden til at tale meget tydeligt om de mulige konsekvenser - og at sætte ham fri til at vælge, med de følger det kan have. Anerkend at han er voksen. Måske kan følgende bruges:

Jeg ved vi har talt om det før, og der er noget jeg ikke helt forstår. Har du ikke lyst til at fortælle om den vejledning du fik mht. Jeres aftale om at sove sammen? Hvor står der og hvem præcis fortalte at det var ok at sove sammen?” (Mål: At få ham til at indrømme overfor sig selv, at det var der formodentlig ikke så mange, der gjorde.)
Jeg kan høre, at du ikke tænker, at du har ansvar for, hvad andre gør. Jeg er ikke enig, men jeg hører dig. Jeg kan mærke på dig, at du føler et stort ansvar for din kæreste, og det er jeg virkelig glad for. Har I tænkt over, hvad I gør, hvis hun, mod forventning, bliver gravid? Er I klar til at blive forældre? Hvor vil I bo?
Der er også muligheden for abort, men jeg ved at en del kvinder har psykiske mén og bøvler med skyld efter en abort, er I klar til det? Kan hun holde til det, hvis hun pt. ikke kan sove alene? Hvad tænker du egentlig om abort?
Du er en knag af en kæreste for at ville hjælpe hende med at sove - men hvad gjorde hun egentlig før hun mødte dig?
At vælge ægtefælle er et af de største og vigtigste valg i livet. Hvis I får et barn sammen og ender med at gå fra hinanden, hvordan vil det påvirke din og hendes fremtid?
Hvis I får et barn og ikke bliver sammen, så har du et barn, der vokser op sammen med en psykisk sårbar mor - og den kæreste hun finder. Ønsker du det?
Ved du hvad daginstitution koster? Vil du gerne ud at rejse, på højskole, have en uddannelse?
Hvad drømmer du om skal være dit liv om 5 - 10 år?
Hvilken slags ægteskab drømmer du om at få? Hvem drømmer du om at blive gammel med, få børn med?
Hvilke værdier skal styre og bære dit liv?

Det er barske spørgsmål, og jeg siger ikke det er på sin plads at stille dem alle sammen. Men Måske skal han have et kærligt spark i retning af at tænke langsigtet før det er for sent.

I kan også - måske på skrift? - gøre det tydeligt at I frygter, at han frister sig selv og hende til at synde og det kan være med store konsekvenser. At han skal være klar til at bære de konsekvenser, hvis de kommer, og at I ikke kan skærme ham, fordi han er voksen. At I elsker ham og vil bede for ham uanset hvad.

Jeg forstår godt, I synes det er en dårlig ide at ligge flere timer sammen. Kan I træde ud af rollen som forældre (som han fristes til at gøre oprør imod) og ind i rollen som med-voksne, han viser respekt ved at respektere Jeres normer og husregler - velvidende det ikke er hans? Og bed dem begrænse det til en times tid måske. Er der andet der kan hjælpe kæresten med at sove? Tal måske med dem i fællesskab og sammenlign det med at spise svin hos muslimer eller køer hos hinduer - det ville de jo nok heller ikke gøre. Men det flytter fokus fra det, der gavner dem på lang sigt til noget der er “regler hos Jer”. I ved bedste selv, om det vil være klogt.

Han er Guds barn

Til sidst vil jeg minde jeg om noget, jeg er sikker på, I godt ved I forvejen: Han var Guds barn før han blev Jeres. Så højt som I elsker ham, er han dog elsket endnu højere af Gud.

Når det bliver svært, er det I Guds hænder, vi skal lægge vores børn.

Bibelen taler om at vi som sået korn, skal være villig til at dø for at blive levende på en ny og rigere måde. Det samme kan måske sige om relationen mellem børn og forældre: Vi skal som forældre vove at give slip, lade børnene og deres barndommens relative tryghed falde ud af vores hænder og dø, så der kan gro voksenliv frem i stedet – plantet i Guds jord.

Vi skal - med Preben Koks ord - vide, at magt og ansvar hører sammen. Det, vi ikke har magt over, har vi ikke ansvar for, og derfor heller ikke skyld. Hvad kan I gøre? Læg resten over til Gud.

Hvis I er til at læse bøger:

Preben Kok: “At stave til umuligt” og “Skæld ud på Gud”

Jakob Munk: “En langt bedre vej”

Lise og Frederik Berggren Smidt: Sex for begyndere – en bog for forlovede og nygifte

Jeg ønsker Jer, Jeres søn og hans kæreste Gud rige velsignelse!”

De bedste hilsner Anne Kathrine Wagtberg Hansen, lærer

Tilbage