Vis respekt og ubetinget kærlighed

21.01.2020

Hvad er det rigtige at gøre, hvis ens barn glider væk fra troen eller aktivt vælger den fra. Det ville være fantastisk, hvis der kunne gives et klart svar på det spørgsmål. Hvis vi kunne lave en tjekliste og vide, at hvis vi bare følger den, så går det ikke helt galt. Men det kan vi ikke. Uanset hvor umage vi gør os som forældre, er det ingen garanti for, at det lykkes at høre og forstå, hvad vores børn gerne vil fortælle os. Der gives heller ingen garanti for, at vores børn undlader at reagerer med afvisning af det, vi gerne vil formidle til dem.

    Alligevel vil jeg gerne dele nogle tanker om, hvad der kan være godt at overveje og være opmærksom på.  

 

1 Tal sammen

Noget af det vigtigste er at vise vores børn, at vi rigtig gerne vil tale med dem om deres liv og prioriteringer. Spørg derfor ind til deres fravalg af troen med en positiv interesse. Lad dem fortælle uden at give modsvar, og forsøg ikke at overbevise dem om, at de tager fejl. Lyt til, hvad de har at sige, og respekter de valg, de tager. Det er ikke det samme som at sige, at I er enige med dem. Fortæl dem, at I har en forventning om, at de også respekterer jeres valg om at leve i troen på, at Gud er en virkelighed og realitet i verden. Ikke bare for dem, som tror, men for alle. Øv jer på sammen at være uenige i kærlighed og respekt.

 

2 Hvil I, at du har givet dem et godt fundament

Vi har som forældre et ansvar for at give vores børn et godt fundament, de kan træffe deres egne valg ud fra. Sådan er det også i forhold til det at tro. Det fundament skal lægges, mens de er børn. Hvis I har læst bibelhistorie, bedt sammen med jeres børn, talt om tro, haft jeres børn med i kirke og missionshus, sendt dem til klub og vist dem, hvilken betydning troen har I jeres liv, så har I også givet dem et godt fundament at stå på. Det skal I som forældre hvile i. Også hvis jeres børn alligevel vælger at sige nej tak til troen.

Uanset hvordan vi har det med det, er det deres eget valg.

    Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke hverken kan eller skal gøre noget, for at de vender tilbage til troen. Når vi tror på, at Gud er en virkelighed, må vores største ønske også være, at vores børn lærer ham at kende.

 

3 Hold fast i håbet

Vi må holde fast i håbet om, at vores barn en dag vil vende tilbage til troen. Vores vigtigste redskab i den situation er bønnen for vores barn. Den hører vores barn ikke, men når vi beder, lukker vi Gud ind og lader ham arbejde.

    Et andet vigtigt redskab er vores livsførelse. Hvis vi siger ét om for eksempel tilgivelse, bagtalelse, omsorg og tid til andre, men viser dem noget andet i praksis, er det et godt argument til dem, for at sige, at det med troen bare er tom snak og gammel tradition.                          Hvis vi derimod i vores hverdagsliv viser dem, at troen har en positiv indflydelse på vores valg, prioriteringer og samvær med andre mennesker, kan det være med til at vise dem, at det giver rigtig god mening at kende Gud og leve efter hans vilje.

    Jeg påstår ikke, at det er nemt, men det er noget, vi skal være meget bevidste om og opmærksomme på.

    Troen på Jesus som vores frelser og livet sammen med Gud er et personligt valg. Vi kan ikke tvinge eller presse det ned over vores barn, selv om vi måske ville ønske, at vi kunne.

 

4 Vis gensidig respekt og hensyn

Hvilke hensyn vi skal tage til det valg, vores børn har truffet, må afhænge af flere ting. Bl.a. hvor gamle de er. Hvis vores børn stadig har bopæl hjemme, må vi også forvente, at de følger hjemmets spilleregler. Det kan f.eks. være i spørgsmålet om at sove sammen med kæresten, hvis de ikke er gift. Hvis jeres barn går på efterskole eller på en ungdomsuddannelse og stadig er tilknyttet hjemmet, vil det være naturligt, at I også møder dem med en klar forventning om, at de ikke sover sammen, hvis de kommer hjem en weekend. Hvis jeres barn derimod er voksen og bor sammen med sin kæreste, og de har etableret sig uden at være gift, kan det virke som en stor provokation og mangel på respekt, at forvente, at de sover hver for sig, når de besøger jer.

    Der er mange andre situationer, der kan blive en udfordring. Skal vi bede bordbøn eller synge bordvers? Skal vi holde fælles andagt? Skal vi gå i kirke hvis de er hjemme i weekenden?

    Igen vil der være forskel, alt efter hvor gammel ens barn er. Fortsæt som udgangspunkt som I har gjort tidligere.

    Hvis I plejer at holde en fælles andagt ved aftensmaden, skal I ikke nødvendigvis lade være, fordi jeres barn ikke selv ville gøre det eller ikke synes, at det er fedt. På den anden side kan det opleves som et angreb på deres valg, hvis I ikke tidligere har brugt at have en fælles andagt, men pludselig indfører det, efter de har valgt troen fra, som en måde at få dem til at ændre mening på.

    Hvis jeres barn stadig bor hjemme eller er hjemme på weekend fra efterskolen, kan de sikkert godt undvære jer den tid, I er i kirke, hvis de på ingen måde vil tage med. Så I skal ikke blive hjemme for deres skyld. På den anden side kan det være en overvejelse værd, om det vil være bedst at blive hjemme fra gudstjenesten den søndag, jeres voksne barn og evt. familie gerne vil komme på besøg. Men spørg dem, om de kunne tænke sig, at I mødes i kirken først og bagefter tager hjem og hygger sammen.

    Når I er på besøg hos jeres barn, må I naturligvis respektere deres værdier og traditioner, selv om I ikke er enige med dem.

Igen er det vigtigt at pointere, at der gives der ikke nogen klar facitliste. Det må altid være en overvejelse, I gør jer i den enkelte situation.

    Fortæl jeres barn, at troen er så vigtig og integreret en del af jeres liv og tanker, at I ikke bare kan slå den fra, når I er sammen. Derfor kan I ikke bare lade som ingenting. Heller ikke i forhold til den beslutning, de har taget. Jeg tror også, det ville virke kunstigt og mærkeligt på jeres barn, hvis I bare ignorerede, at det havde valgt troen fra. De ved jo, at troen betyder noget for jer.

    Samtidig og i respekt for deres fravalg af troen kan det være en idé at spørge dem om der er emner, de ikke har lyst til at tale om, når I er sammen. Hellere det, end at de bliver væk, fordi de ikke orker, at et bestemt emne skal bringes på bane.

 

5 Vis dit barn ubetinget kærlighed

Gud elsker alle mennesker med den samme uendelige kærlighed, uanset om de tror på ham eller ej. Hans største ønske er, at alle mennesker vil leve et liv sammen med ham. Men heller ikke han kan eller vil tvinge nogen til at tro. Sådan er hans kærlighed ikke.

    Vi må elske vores børn med den samme ubetingede kærlighed. Vi må aldrig lade vores kærlighed være betinget af, om de vælger at leve efter vores ønske.

    Lad dem se og mærke, at du elsker dem gennem dine ord og handlinger. Lad ikke jeres samvær være betinget af, at de gør, som du ønsker. Vend dem ikke ryggen, stop aldrig med at invitere dem, og tag imod, når de inviterer dig.

    Vær opmærksom på, hvordan du kan tilbyde hjælp og støtte i pressede situationer, og spørg også om du må bede for dem.

    Vis tydeligt, at du nyder samværet med dem, frem for at bruge din energi på at vise, at du er ked af, at de har valgt troen fra. Det ved de godt, at du er. Men de kan måske være i tvivl, om du stadig elsker dem lige højt. Det må de ikke være, så det skal du vise dem.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.