Parat til Start under corona-krisen

06.05.2020

Mange bryllupper er aflyst, udsat eller nedskalleret på grund af forsamlingsforbuddet. På trods af det, bliver der fortsat lagt kræfter og energi i forberedelserne til dagen. I Parat til Start har rådgiverne formået at tackle de gode og nødvendige restriktioner på en rigtig fin måde i forbindelse med deres rådgivningssamtaler.

For nogle har det betydet, at samtalerne er blevet udsat til efter genåbningen af Danmark, sammen med brylluppet.

Andre brudepar har som bekendt valgt at gennemføre vielsen og holde en mindre fest eller helt vente med festen til senere. Her har rådgiverparrene været virkelig gode til, at finde muligheder for, at samtalerne har kunnet gennemføres uden risiko for smittespredning. Nogen har haft samtalerne via Messenger. Det har oftest været brugt, hvis man havde haft et fysisk møde inden nedlukningen. Andre har mødtes ude på terrassen eller rundt om bålet ude i haven – med behørig afstand naturligvis mens andre igen, har haft forhold indendørs, hvor det har været muligt at holde god afstand. Fantastisk at erfare, at tingene kan gennemføres sikkert på andre måder end det, vi ellers har været vant til.

Vi ønsker for alle sommerens brudepar, at I må få en rigtig god dag i forbindelse med jeres vielse og ikke mindst, at Gud må velsigne jer med mange gode år sammen.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.