02.12.2020

Kvindekonferencen breder sig til hele landet

Kvindekonferencen bliver i år gennemført på sikker vis i 5 fællesskaber med hver 50 deltagere fordelt rundt i landet.

For at kunne gennemføre årets kvindekonference på sikker vis, er det besluttet, at vi skal mødes 5 forskellige steder, fordelt rundt i landet, med plads til 50 deltagere hvert sted.

Det vil desuden give jer, der har alt for langt til Aarhus en rigtig god mulighed for at deltage et sted, som er tættere på.

Vi har fordelt fælles oplæg og seminarer i Aarhus, Aalborg, Grindsted og København så alle, der tilmelder sig et af disse steder, deltager på en konference, hvor en del af programmet foregår live på stedet. Det, der er live i Aarhus, bliver livestreamet til de øvrige 4 samlingssteder og på samme måde med det, der er live i Aalborg, Grindsted og København. På den måde ser, hører og oplever vi alle det samme på samme tid og er en del af den store kvindekonference.

På samme måde bliver seminarerne lørdag eftermiddag streamet rundt, så du frit kan vælge mellem de 4 forskellige, uanset hvor du er tilmeldt.

Kun på Bornholm vil det hele blive livestream hvorfor deltagerne der, får konferencen til reduceret pris.

Som noget nyt vil det i år være muligt at købe alle tre hovedmåltider på konferencen. Det betyder at de, der ikke ønsker at gå ud i byen, har mulighed for at holde sig i missionshuset hele dagen. Disse måltider skal forudbestilles ved tilmeldingen.

Alle fem steder er der et hold af frivillige, som vil sørge for, at der er gratis kaffe med brød og en god og sikker håndtering af servering og rengøring.

Måske vælger du at tilmelde dig det sted, hvor ”dit” seminar lørdag eftermiddag er live, måske vælger du at tilmelde dig det sted, der ligger nærmest eller måske vælger du ud fra noget helt tredje. Det er helt op til dig.

Læs programmet og tilmeld dig konferencen<link https: indremission.dk kvindekonference velkommen kongedatter external-link-new-window internal link in current> her.

Vi glæder os til at være sammen med dig.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.