Kristen i hverdagen

03.02.2021

 

1. Vi må gerne nyde højtiderne som noget særligt – de giver glæde i vores hverdag

Det er, som om det der med at leve op til mit ideal om det gode og rigtige kristenliv går meget lettere i forbindelse med højtiderne eller ved festlige lejligheder. Det kan give enormt dårlig samvittighed, når jeg må erkende, at jeg slet ikke kan leve op til det samme i min hverdag.

   I Bibelen kan vi læse, at Gud indførte festtider – højtider – helt fra begyndelsen. Jeg tror, han har givet os højtiderne, fordi han ved, at vi har brug for at have noget særlig godt at se tilbage på og frem til, som en glæde i vores hverdag.

   Derfor er det, som det skal være, når vi formår at give den en ekstra tand med bibellæsning, overbærenhed, hjælpsomhed og offervilje i forbindelse med højtider og festdage i vores liv. Også selv om det ikke holder langt ind i hverdagen.

   I Bibelen kan vi læse, at både Hizkija og Josija genindførte påskefejringen, som en del af folkets omvendelse. Højtiderne er altså også med til at forny vores erkendelse af, at vi er afhængige af at være vendt mod Gud i vores liv.

 

 

2. At være hverdagskristen er ikke noget, vi skal leve op til

Der er flest hverdage, og derfor er det vigtigt, at vi trives i og med den hverdag, vi har. Også når vi ikke kan leve op til den energi og begejstring, vi oplever i højtiderne. Livet som hverdagskristen handler nemlig ikke om, at vi skal leve op til den bedste udgave af os selv hver eneste dag. Det handler om, hvilket fokus vi har. Hvor og i hvad finder vi den egentlige mening med vores liv og hverdag?

   De konger i Det Gamle Testamente, der levede efter Guds vilje, nøjedes ikke med at holde festdagene i hævd. De sendte lærde mænd ud for at undervise folket, så alle kunne lære Gud og hans vilje at kende. På samme måde underviste disciplene ud fra den lære, de selv havde modtaget af Jesus.

   Vi har også brug for at lære Gud og hans vilje at kende, og det er noget af det, vi må arbejde med hver dag. Det primære fokus for vores liv er dermed ikke os selv, men Gud, som har skabt os og givet os livet.

 

 

3. At leve som hverdagskristen er at give Gud adgang til vores liv

I Bibelen deler Gud de oplevelser, han har haft med mennesker op gennem tiden. Han deler store, festlige og glade begivenheder med os, som den dag, Jesus blev født som menneske på jorden.

   Han deler også de triste begivenheder, som da hans udvalgte folk valgte at tilbede en guldkalv i stedet for ham. Han viser os, hvordan livet med os har været for ham. Han deler det med os på godt og ondt.

   På samme måde ønsker han også, at vi inviterer ham ind i vores liv og deler det med ham. På godt og ondt. At vi kommer til ham, lytter til ham og har ham som det vigtigste fokus i vores liv. At leve som kristen i hverdagen er ikke en kvalifikation, men en holdning overfor Gud.

   Det er skønt at få en snap eller sms fra et menneske, vi holder af. Det gør noget rigtig godt i vores hverdag. På samme måde gør det også noget rigtig godt at gå en tur og se Guds storhed i naturen eller synge lovsang til ham.

   Men uanset hvor godt det gør at få en snap eller sms, kan vi ikke bygge et fortroligt og tæt forhold til et andet menneske uden den dybere samtale, hvor der er tid til at lytte os ind på hinanden.

   Sådan er det også med vores forhold til Gud. Der er brug for, at vi tager os tid til at lytte os ind på ham.

 

 

4. Guds nåde kommer altid først – mit liv som hverdagskristen er mit svar til ham

Alt, hvad vi gør som kristne, er et svar til Gud. Et svar på hans henvendelse til os. Han kom til mig, før jeg overhovedet kunne overveje at komme til ham. Gud er ikke er afhængig af mine handlinger og min indstilling til hverken mine medmennesker eller ham, for at øse sin kærlighed og sin nåde ud over mig. Det kan vi lære, når vi lytter til hans historie og hans oplevelser med sine børn.

   Han elsker dig, som den du er, der hvor du er i livet lige nu. Den kærlighed er ikke afhængig af dig. Men dit dybe og nære forhold til Gud – der hvor du lærer ham at kende, der hvor du inviterer ham ind i dit liv, vender dig til ham og tager imod hans frelse – er afhængigt af, at du investerer tid i jeres forhold ved at lytte til forkyndelse, læse i Bibelen og bede til ham.

 

 

5. At leve som hverdagskristen er ikke at skulle gøre mere, men at være en del af noget større

Vores forhold til Kristus og valget om at tage imod hans tilgivelse og nåde må den enkelte af os selv tage ansvar for, men i det daglige liv som kristne, som Guds børn, er vi aldrig alene. Vi er en del af noget større. Vi er en del af menigheden, af "Kristi legeme" her på jorden. Han har givet hver enkelt af os vores helt særlige plads på sit legeme. Ikke som en amputeret del, men i fællesskab og sammenhæng med vores kristne brødre og søstre.

   Det er både en frihed og en forpligtelse. Vi har hver især en plads og en opgave at løse og udfylde, for at legemet er helt. Ikke bare for vores egen skyld, men fordi vi er en del af noget større. Men dermed er der også mange ting, vi med god samvittighed må lade ligge, fordi den opgave er en andens. Men vi kan ikke fungere uden hinanden.

   I det kristne fællesskab må vi støtte og opmuntre hinanden til at finde vejen ind i fællesskabet med Gud og have øje for, hvem vi måske skal læse eller bede sammen med. Eller hvem, der har brug for en opmuntring.

   Livet som kristen er ikke et soloprojekt.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.