Find en mellemvej

27.02.2020

Hold fast i at jeres børn skal med i kirke, men lad dem have medbestemmelse i forhold til hvor ofte de tager med.

Det er et vigtigt anliggende I bringer på banen her. Men hvorfor er det, vi synes, det er så vigtigt, at vores børn kommer med i kirke?

Fordi vi tror på, at Gud eksisterer, at han er virkelig og ønsker fællesskab med os, og at vi blandt andet ved gudstjenesterne i kirken kan vi lære ham at kende og have fællesskab med ham.

De kan håndtere medbestemmelsen

Det giver helt sikkert jeres børn noget godt at mødes med jævnaldrende i et forum i som IMU og teenklub, hvor troen er på programmet, og at have nogle voksne eller ældre forbilleder dér, som de kan spejle sig i.

Jeres børn har en alder, hvor de stille og roligt skal have større medbestemmelse og tage større ansvar. De efterspørger mere medbestemmelse, og de kan håndtere det. Det gælder også for de ting, I indtil nu helt naturligt har gjort sammen som familie, herunder søndagens gudstjeneste.

Gudstjenesten er stadig vigtig

Jeg vil gerne foreslå jer en mellemvej, så jeres børn får større medbestemmelse uden at give dem indtryk af, at I ikke længere synes, det er vigtigt, at de kommer med i kirke.

En løsning kunne være en aftale om, at de selv må bestemme ved nogle af gudstjenesterne, mens andre er obligatoriske. Jeg vil opfordre til ikke at lade teksten eller programmet for gudstjenesten være afgørende for hvilke gudstjenester, der bliver valgfrie.

For det første fordi det kan komme til at betyde, at det skal til debat hver søndag, om det er en af de valgfrie. For det andet fordi, det giver noget godt, at vi også møder op og er en del af fællesskabet, selv om vi ikke umiddelbart forventer at få noget med hjem derfra. Enten fordi vi bliver positiv overraskede, eller ganske enkelt fordi det kan glæde andre at se os.

Et forslag kunne være at sige, at den første gudstjeneste hver måned er valgfri. De andre er obligatoriske. På den måde anerkender I, at jeres børn er nået dertil i livet, hvor de selv kan vurdere og beslutte, om de vil deltage samtidig med, at I holder fast i, at de som en del af familien også har et ansvar for at deltage og give til fællesskabet.

Mere end en tradition

Vær ærlige omkring, at det også betyder noget for jer, at I er sammen som familie i det kristne fællesskab. Lad jeres børn se og mærke, at I nyder at have dem med i kirke i stedet for at fortælle dem, at I bliver kede af det, hvis de ikke tager med.

Snak evt. om det, I har oplevet under gudstjenesten.Både det positive og spændende, så jeres børn mærker, at I tager noget med ud fra kirken og ind i jeres liv hjemme, men også hvis der var noget i undrede jer over. Det kan være en sætning fra prædikenen, en linje fra en salme eller en bid af en af de tekster, der blev læst.

Lad jeres børn mærke og erfare, at gudstjenesten er meget mere end bare en tradition. Det er liv til fællesskabet og troen.

Det kan godt være, at de fortsat vil brokke sig, og det er også helt i orden, at teenagere og forældre ikke altid tænker ens om tingene. Men det er vores ansvar som forældre gennem samtale og eksempel at lære vores børn at tackle det på en god og konstruktiv måde.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.