09.09.2021

Fem tanker om et livslangt ægteskab

1. Gud har givet os ægteskabet

Jeg tror på, at ægteskabet er givet os af Gud, og at det er den struktur, han har skabt os til at leve i. Et godt og trygt fundament for dem, der lever i et parforhold.

Allerede på Bibelens anden side kan vi læse passagen: "Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød." Det er den passage, Jesus henviser til og faktisk skærper, da farisæerne spørger ham, om det er tilladt at lade sig skille fra sin hustru af en hvilken som helst grund. Jesus siger blandt andet i sit svar til dem: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød." Så Jesus bruger ordene fra Første Mosebog som grundlag for det juridiske ægteskab.

 

2. Ægteskabsløftet giver tryghed

Med en skilsmisseprocent i Danmark, der ligger omkring de 50 procent af indgåede ægteskaber, er det værd at gøre sig overvejelser om, hvordan vi ser på ægteskabsløftet i dag. Hvad tænker vi, når vi ved en kirkelig vielse lover at leve sammen, til døden skiller os ad? Tænker vi på det som et ønske, en intention eller et bindende løfte?

Jeg tror på, at det for de fleste er meget mere end blot et ønske. Når vi beslutter os for at blive gift, er det virkelig vores intention, at vi skal leve og have det godt sammen resten af livet.

I det kirkelige vielsesritual siger vi, at vi vil elske, ære og leve med. Her anerkender vi og siger ja til kærlighed som en viljeshandling og ikke blot som en følelse, hvilket adskiller sig meget fra den kærlighed, vi bliver præsenteret for i underholdningsindustrien.

Man kan vælge at se på et sådant løfte som noget negativt, der binder en. Det kan særligt ramme i perioder, hvor man oplever sin ægtefælle mindre elskværdig. Men man kan også vælge at se på det som et løfte, der giver tryghed. Vi skal ikke hver dag gå og være nervøse for, om vi er gode nok, om vi slår til, eller om vi er værd at blive hos. Vores ægtefælle har lovet at blive, at elske og at ære. Det løfte gælder også på vores mindre pæne dage og i vores mindre pæne perioder.

Det giver også tryghed med hensyn til, at vi som ægtefæller kan åbne os for hinanden og dele vores liv og tanker og lade vores forelskelse udvikle sig og vokse til kærlighed. Kærlighed giver måske ikke den samme spændende følelse og sprudlende energi som forelskelse, men den giver tryghed, og den er slidstærk og langtidsholdbar.

 

3. Livslang kærlighed kræver hårdt arbejde

At gå fra forelskelse til kærlighed kommer ikke af sig selv. Det er noget, der skal arbejdes for. Og det er måske det, der kommer bag på mange, når de første par år er gået, og hverdagens trivialiteter og små irriterende vaner fylder mere og mere.

Spørgsmålet om, hvad det må koste at holde fast i løftet, og om der ikke er en grænse for, hvor meget ægtefæller og eventuelle børn skal ofre, for at bevare familien samlet, melder sig. Og jo, der er en grænse. Målet er ikke, at vi skal blive sammen for enhver pris. Målet er, at vi skal kunne have det godt sammen livet igennem. Og det er muligt for langt de fleste par, der er indstillet på at arbejde for det. Også selv om det i perioder kan se rigtig svært ud.

Det er i disse perioder, det kan være godt at minde sig selv om det løfte, man gav sin ægtefælle og bekræftede for Gud. At ville elske. Når vi oplever, at de kærlige følelser falmer, kan det være fristende at fokusere på alt det, ægtefællen ikke gør, og give ham eller hende skylden eller ansvaret. Men det stemmer ikke overens med vores løfte, og det vil heller aldrig kunne få kærligheden til at vokse og trives igen.

Derimod vil det med meget stor sandsynlighed have en positiv effekt, hvis vi formår at vende fokus mod det, vi selv kan gøre, for at glæde vores ægtefælle. Hvad gjorde min ægtefælle særligt glad, da vi var forelskede? Er der noget af det, vi har glemt eller forsømt, og kan vi finde det frem igen?

Det er også vigtigt at have fokus på at tale ægtefællens kærlighedssprog. Det vil sige at give udtryk for vores kærlighed på den måde, der taler til ham eller hende. Også selv om det ikke er den måde, vi selv skal mødes på, for at opleve os elsket.

 

4. De første år har afgørende betydning

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at de fleste skilsmisser sker inden for de første ti års ægteskab. De seneste ti år er der desuden en markant stigning i antallet af ægteskaber, der opløses allerede efter et til fire års ægteskab. Udfordringerne viser sig altså allerede tidligt i ægteskabet.

En af de ting, der kan udfordre ægteskabet efter få år er, at man kommer fra vidt forskellig baggrund og bærer vidt forskellige erfaringer og traditioner med sig. Ting, der er en selvfølge for den ene, kan være en fuldstændig fremmed tanke for den anden.

Vi kan have svært ved at forstå, i hvor høj grad et andet menneske kan opfatte tingene på en anden måde, end vi selv gør. Det giver jo mening for mig at opfatte tingene, som jeg gør. Hvorfor kan de andre og særligt min ægtefælle så ikke forstå det?

Hvis vi skal blive kloge på hinanden, er der brug for, at vi har en åbenhed, der gør, at vi kan tale om tingene, og at begge får god mulighed for at give udtryk for egne tanker og holdninger. I nogle tilfælde må den ene part give sig, i andre kan det være en god løsning at mødes på midten og skabe nye traditioner, mens der andre gange igen skal være plads til forskelligheden.

Det kan være en stor udfordring at finde en god vej i, og derfor kan det være særligt værdifuldt at investere i et parkursus på dette tidspunkt i ægteskabet, for at få gode redskaber til opgaven.

 

5. Som ægtepar skal vi bære hinandens byrder

At holde sammen, også i modgangstider, betyder, at vi indimellem må bære hinandens byrder. For at kunne bære hinandens byrder kræver det, at vi anerkender, at der reelt er tale om en byrde for vores ægtefælle. Det hjælper ikke noget at sige, at så slemt er det jo heldigvis heller ikke.

Vi er skabt til at bære byrder, men vi er ikke skabt til at bære dem alene. Det kan vi blandt andet forstå af det, Jesus siger om det at bære byrder i livet. Det åg, Jesus beskriver, er et åg, hvor man er to koblet på, og hvor man dermed er sammen om at bære byrden.

Det kan læses sådan, at Jesus "kobler sig på" mit åg og bærer med. Det tror jeg, er helt rigtigt ifølge Matt 28, 20: "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Gud har givet os ægteskabet, og han ønsker, at vi skal invitere ham ind i vores liv sammen, så han også kan tage del i glæden på de gode dage og bære med på byrderne på de svære dage.

Men jeg tror også, at det har en anden betydning, nemlig den, at vi som mennesker og særligt som ægtefæller skal kobles sammen, også når det gælder om at bære byrder. Allerede ved skabelsen siger Gud, at det ikke er godt for mennesket at være alene. Vi er skabt til fællesskab. Ikke kun det store fællesskab, men også det nære fællesskab mellem to mennesker, hvor vi deler liv på godt og ondt.

Kæmp – ikke bare for at blive sammen, men for at blive ved med at have det godt sammen!

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.