Forældre må udvikle et sundt sprog om seksualitet

Spørgsmål

Jeg vil gerne spørge, hvordan man bedst forholder sig til børns naturlige udvikling af seksualitet. De udvikler sig jo lige fra de bliver født med ”tilfældige berøringer” og hiv i tissemand osv., senere gennem kønsrollelege mm. i børnehave og videre op i skoletiden. Men hvordan kan vi forældre forholde os på en god måde til denne udvikling, så børnene ikke udvikler skam, samtidig med at vi heller ikke bare lader dem stå og pille sig i numsen til gymnastik eller pille i tissekonen, mens de overnatter hos en kammerat… Hvordan finder vi en balance?

Svar

Du har helt ret: Det er meget vigtigt, at børn fra de er helt små ikke udvikler skam, men heller ikke bliver ”skamløse”, i forhold til det seksuelle.

  Mange, som er forældre i dag, har ikke fået et sprog med sig fra deres eget barndomshjem, hvad angår seksuelle temaer. Det betyder, at forældrene selv er skamfulde ved det seksuelle, hvorfor de næsten uundgåeligt viderefører denne skam til deres egne børn.

  Derfor må vi øve os på at udvikle et sundt og ærligt sprog for de seksuelle emner. Det er særlig nødvendigt i en tid, hvor det seksuelle fylder meget i det offentlige rum, men hvor den sunde seksualitet har trange kår. Derfor er det så godt, at du rejser spørgsmålet – her om små børns seksualitet. For det sprog – og kropssprog – kan læres, primært ved at øve sig igen og igen.

  Børn er seksuelle væsner fra de bliver undfanget. For spædbørn er det derfor helt naturligt at undersøge sig selv. En lille dreng mærker fx hurtigt, at det er dejligt at røre ved tissemanden. I den situation skal han ikke have en fy-fy-skamme reaktion fra far eller mor. Men samtidig skal han under opvæksten lære, at man piller ikke sig selv dernede ”hele tiden” eller i upassende situationer.

  Hvis et barn i et-årsalderen i overdreven grad stimulerer sig selv, kan det måske handle om, at barnet keder sig og trænger til at blive optaget af noget andet. En sund måde at reagere på kunne fx være, at man stille og udramatisk afleder barnet og tilbyder det andre aktiviteter.

  Det er meget vigtigt, at barnets nære omsorgspersoner har en varm, naturlig og god kropskontakt med barnet i denne alder. En af de ulykkelige følger af de alt for mange eksempler på overgreb mod små børn er, at forældre, bedsteforældrene og andre nære omsorgspersoner får en overdreven angst for at røre barnet. Men få ting er vigtigere for det lille barn end en god og tryg kropskontakt.

  Når børn kommer i børnehavealderen finder de ud af, at nogle er piger, og andre er drenge. (I parentes bemærket: Derfor er det skadeligt for børn, hvis voksne, der er grebet af en ensidig tanke om køn som en konstruktion, forhindrer denne naturlige udvikling ved at nedtone eller benægte, at vi enten er drenge eller piger.)

  Derfor er det også naturligt for børn, at de vil finde ud af, hvad forskellen er. Derfor spørger de. Derfor undersøger de sig selv og hinanden. Det kan foregå helt naturligt, og børnene lægger normalt slet ikke dét i denne undersøgelse (fx doktorleg), som en voksen måske ville gøre.

  På den anden side er nogle børn desværre tidligt skadede af voksnes overgreb eller alt for tidlig introduktion til porno. Derfor bør en voksen følge med i, hvordan børnene taler og handler over for hinanden, så den naturlige nysgerrighed stilles, uden at nogen lider overlast i form af tvang eller voldsomhed.

  Som voksen er det godt at have pejling på, hvad der er normalt og unormalt i førskolebørns adfærd omkring det seksuelle. For denne aldersgruppe er det:

  • Normalt at være nysgerrig efter at se mor og far uden tøj på; men det er unormalt, hvis barnet vedvarende ikke respekterer de grænser, som forældrene sætter op for, hvad de vil vise og hvordan.
  • Normalt at udforske andre børns og sin egen krop; men det er ikke i orden, hvis barnet overskrider andre børns grænser eller skader sig selv. En unormal adfærd kan skyldes, at barnets egne grænser er blevet krænket.
  • Normalt at vise sin numse og kønsdele; men det er unormalt, hvis barnet gør det på en udstillende måde og imiterer noget, det har set i en pornofilm.
  • Normalt at lege doktorleg, som kan være en sund og uskyldig måde at få viden om og syn for den seksuelle anatomi på; men hvis et ældre barn i legen vil dominere et yngre barn, fx ved at være voldelig, er det unormalt og skadeligt – for begge børn.

Hvis man som forældre, pædagog eller klubleder kommer ud for nogle af disse unormale reaktioner hos et barn – og det ikke bare er et engangstilfælde, men et mønster – er det vigtigt at reagere på det og forsøge at hjælpe barnet.

  Det er vigtigt, at børn allerede i denne alder lærer at sige fra, ”hvis nogen gør noget med dig, som du ikke bryder dig om.” Den bedste måde, børn lærer at vogte deres egne grænser på, er ved at møde voksne, som på sund måde vogter deres egne og andres grænser. Børn skal fx støttes i at gå væk fra en jævnaldrende, som gentagne gange laver samleje-bevægelser. Børn skal også opmuntres til at gå hen til en tryg voksen, hvis en anden voksen prøver at vise barnet pornobilleder.

  Jeg har skrevet mere om emnet i hæftet Hvordan tale med børn og unge om sex? (40 sider, 60 kr.) Hæftet kan bestilles ved at sende en e-mail til chp@kpi.dk På familiearbejdets hjemmeside ligger der også to videoer på hver 30 minutter. De er rettet mod forældre, der vil hjælpe hinanden til at komme i gang med den vigtige samtale med børnene om sex.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.