Par-3 kursus i gang efter 2 års pause

Syv par mødtes lørdag den. 27. oktober i missionshuset Eben Ezer i Aarhus til Par-3-dag. Her fik de undervisning om, hvordan man holder fokus på det gode parforhold, når man får et barn., og i, hvad der er godt at tale om, inden barnet kommer.

Det var familie- og psykoterapeut Filip Smidt og valgmenighedspræst Daniel Lind, der underviste i emner som kommunikation, kønsroller, sex, seksualitet, værdier og prioriteringer.

"Vi har fået god respons på dagen, og styregruppen arbejder nu videre med en ny kursusdag til foråret," siger Katja Steffensen, der er familiekonsulent i Indre Mission.

"Vi vil for fremtiden gerne kunne tilbyde to kursusdage om året, så vi er meget interesserede i at høre, hvis der er nogle IM-fællesskaber, som gerne vil afholde en Par-3-kursusdag. De skal bare lægge hus og forplejning til, så kommer vi med koncept og oplægsholdere," opfordrer Katja Steffensen.

 

 

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.