Kristen mand

 

Dagens mand er sløv i ægteskabet, fraværende i hjemmet og sovende i kirken. Kvinderne tager initiativet, overtager ansvaret og står ved roret.

At være kristen mand

Dette wake-up-call kunne læses på folderen til den mandekonference, der løb af stablen i september 2012, og som flere kirkelige organisationer stod bag. Men passer dette provokerende udsagn? Er vi mænd sløve, fraværende og sovende de steder, der skulle betyde mest af alt for os? Er det overdrevet, eller er det egentlig en meget god beskrivelse af den kristne mand i 2012?

 

En hverdagsberetning

På et tidspunkt, da mine børn var små, havde de nogle kammerater på besøg. Jeg kan ikke huske, hvad jeg selv lavede, men jeg kunne høre børnenes leg. De besluttede sig for at lege far, mor og børn, og rollerne skulle fordeles. Én skulle være moren, én skulle være storesøsteren, én babyen osv. Pludselig var der en ordveksling, som jeg var lige ved at gå omkuld over. Det var, da jeg hørte, at han, som de udpegede til at være faren i familien, nægtede og sagde, at han hellere ville være familiens hund, for faren var jo bare på arbejde og var dermed ikke rigtig med i legen. Hvabehar – hellere være hund end far i familien! At det var min egen søn, der sagde det, gjorde bestemt ikke ordene nemmere at sluge.

Denne begivenhed satte nogle tanker i gang hos mig. Var det virkelig så galt? Var det den opfattelse, mine (små) børn havde af mig som far?

Ja, det var nok så galt, og ja, det var jo nok den opfattelse, de havde, så nogen måtte forandres! Jeg havde ikke taget Gud ind i mit liv på det tidspunkt, så jeg søgte forskellige steder efter noget, som jeg kunne læne mig op ad i forandringen dog uden at finde det helt rigtige.

Det fandt jeg først senere, da jeg blev kristen og begyndte at læse i Bibelen. For her står det jo dét, jeg har brug for at vide om at være mand og far. Her var der endelig noget, der kunne holde, og noget, der kunne bygges på. Det begynder med ordene fra Jos. 24,15 ”Jeg og mit hus vil tjene Herren.”

Nu er det ikke min hensigt med denne artikel at beskrive min egen historie og familie. Men ovennævnte begivenhed satte nogle forandringer i gang hos mig, som jeg tror, også vil være gavnlige for andre fædre og mænd at få øjnene op for. Det drejer sig om at være en kristen mand.

 

Vær mand for din kone

At være en kristen mand betyder:

1.    at du skal tage ansvar for din familie, din menighed og dit arbejde mm.

2.    at du skal være forbillede for andre – specielt din kone og børn – især når det gælder om at tjene Gud

I familien skal du være mand for din kone, far for dine børn og have Gud som herre i dit liv! I et ligeværdigt samspil med familiens øvrige medlemmer skal du netop være mand. Din opgave er at gøre, hvad der står i din magt for, at din kone og dine børn trives og har det godt. Din opgave er at repræsentere de maskuline værdier i helheden. Sådan som det er kvindens opgave at repræsentere de feminine og børnenes de barnlige værdier.

Når Paulus skriver om forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet, indleder han med at slå fast, at mand og kone skal underordne sig under hinanden i ærefrygt for Kristus (Ef 5,21). I det lys skal det læses, når Paulus videre skriver, at manden har en funktion som hoved i ægteskabet. Her er der hverken plads til mandchauvinisme eller til at stikke halen mellem benene og flygte fra opgaven. Som mand må du tage ansvar for ægteskab og hjem. Du må gå i brechen for din familie. I forhold til din kone er det særlig vigtigt, at du tager dig tid sammen med hende, lytter, spørger, prøver at forstå og tænker i, hvad der godt for hende.

Paulus giver manden et stort forbillede, for han siger, at en mand skal elske sin kone, som Kristus elsker kirken. Men hvordan gør han det? Kristus giver sig hen for den (Ef 5,25). Han helliger den (Ef 5,26). Han fører den frem i herlighed (Ef 5,27). Derfor konkluderer Paulus, at en mand skal elske sin hustru som sit eget legeme (Ef 5,28).

Så du må sætte noget til side for at være sammen med din kone. Tag fx initiativ til hygge og samtaler i hverdagen, spørg til hendes hverdag og hvad, hun er optaget af lige nu. Hendes trivsel øges, når hun ved, at du vil hende, og at du sætter stor pris på hende.

 

Vær far for dine børn

Både far og mor har til opgave at indgyde deres børn maksimalt livsmod og selvværd. Det sker især ved gang på gang, gennem handlinger og ord, at lade det enkelte barn vide:

-      Du findes, og jeg elsker dig, som du er.

-      Du kan ikke ved at være sød få mig til at elske dig mere.

-      Du kan ikke ved at være dum få mig til at elske dig mindre.

Faren skal være det maskuline forbillede for både sønner og døtre. Han har til opgave at støtte drengenes maskuline udvikling og pigernes feminine. Begge dele gør han bedst ved at være den mand, han nu engang er. Hvad enten han nu er bedst til at bage eller til at skifte hjul på bilen.

For drengenes vedkommende bør far være med i de lege og spil, de har i gang. Han skal være med i drengenes voldsomme lege og deres ”er-du-stadig-den-stærkeste-far-leg”, deres skydespil, bilspil og konkurrencer.

Drenge lærer at være drenge ved at se på os fædre og dernæst på andre mænd. Derfor er det så vigtigt, at der er mænd, der giver af deres tid i de kristne børneklubber, så der også kommer noget maskulint ind her, hvis ikke drengene kan finde det derhjemme.

For pigernes vedkommende handler det som regel mere om at stille sig til rådighed med snak, at være en stærk, solid støtte, der kan bære dem, når noget går dem på og være en, de kan putte sig ind til.

Vi skal også opdrage vores børn i den kristne tro, så de følger den frelser og herre, som de blev døbt til at tilhøre. Det sker især gennem vores eget eksempel og ved at sørge for, at der bliver læst og bedt i vores hjem. Far og mor må tage hånd om, at der bliver holdt andagt tilpasset børnenes alder, at familien kommer i kirke, deltager i kristne møder og at børnene deltager i aktiviteter, som passer til deres alder.

 

Mand i kirken og fællesskabet

Synes du, jeres møder og gudstjenester er for lidt maskuline? Så er der nok noget om snakken. Al den syngen og snakken er ikke altid det mest tiltalende for mænd. Men hvordan kan vi gøre det mere maskulint og tiltalende for mænd, så vi får udfoldet det maskuline i menigheden, fx konkurrencer, projekter, bevægelse og aktivitet?

  Det kan der være mange svar på, men begynd med at stille dig selv disse spørgsmål:

-       Hvad drømmer jeg om på fællesskabets vegne?

-       Hvad er der fedeste ved fællesskabet?

-       Hvad dræner mig i fællesskabet?

-       Hvad forhindrer mig i at lave en forandring?

Også i menigheden må mænd byde ind med deres maskuline sider. Kvinderne, børnene og mændene selv vil få glæde af det. Mænds tendens til enten at ville styre det hele eller også melde sig helt ud, skal vi tage et opgør med. Der er brug for mænd som aldrig før i menighederne og i mange andre fællesskaber.

Det er klart, at kønsrollerne – på godt og ondt – har gennemgået en rivende udvikling det sidste halve århundrede. Men det tåbeligste og det mest ødelæggende for fællesskabet er, hvis mænd ikke vil være mænd, og kvinder ikke vil være kvinder. Gud skabte os netop som to køn, fordi vi skal berige og udfylde hinanden i vores forskellighed.

Så lad os omformulere den sætning, som indledte denne artikel: Dagens kristne mand er aktiv i ægteskabet, nærværende i hjemmet og engageret i kirken!

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.