Vi er en familie med tre børn på 5, 7 og 9 år. Vi forsøger at være med til møderne i vores missionshus, men de ældste af børnene er begyndt at brokke sig over at skulle med. Hvis vi voksne er trætte kan det være fristende bare at blive hjemme i stedet for at tage diskussionen med dem. Vi vil gerne, at de kommer med, men vi vil ikke trække noget ned over hovedet på dem, som kan betyde, at de vælger troen fra senere.. Har I nogle ideer til hvordan vi kan tackle udfordringen?