Landslederen



Gitte Rasmussen
8227 1217 / 2679 9222

Mit navn er Gitte Rasmussen. Jeg er gift med Peter og vi bor mellem Ølgod og Tarm. Vi har to voksne døtre. Vi er engagerede i det lokale IM-samfund og i Ølgod valgmenighed

Jeg er uddannet diakon/socialpædagog og har tidligere arbejdet med undervisning på både normal- og specialområdet. Derudover har jeg været udsendt til Etiopien i godt tre år, hvor jeg arbejdede som konsulent i Mekane Yesus kirkens undervisning af børn og unge.

Mit største ønske er, at alle unge og voksne uanset civilstand og livssituation må have et personligt forhold til Jesus, lære ham bedre at kende hver dag og leve som Guds barn gennem alle livets faser.

Jeg har set, hvordan mennesker kan kæmpe med at få tro og hverdagsliv til at hænge sammen. For nogle betyder det, at de ikke føler, at de ”passer ind” i det billede, de har af at være en del af Guds menighed, for andre kan den største udfordring være, at de mangler andre i samme livssituation at snakke med.

Gennem Indre Missions familiearbejde vil vi gerne være med til, at alle føler sig favnet og tilgodeset i familien. Derfor tilbyder vi kurser og arrangementer til de helt unge, som planlægger bryllup, jer der har været gift i forholdsvis kort tid, jer, der venter første barn, jer, der gerne vil pleje jeres ægteskab, dig, der er blevet aleneforælder, dig, der lever som single og dig, der kæmper med at få styr på din seksualitet.

Hvis I gerne vil vide mere om familiearbejdet eller har ønsker og ideer til nye tiltag, er I meget velkomne til at ringe eller skrive til mig. Jeg vil selvfølgelig også gerne komme ud og fortælle mere om arbejdet.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.