Spørgsmål

Yoga og mindfulness i skolen - en udfordring?

Min datters klasselærer er meget begejstret for yoga og mindfulness og tager jævnligt klassen med på ”drømmerejser”. Hun har lært dem at chante og sige mærkelige lyde, og somme tider laver de åndedrætsøvelser og noget med varme sten, som skal ligge på maven. Jeg synes, det virker meget religiøst, og jeg har beskrevet mine bekymringer i en lang mail til læreren. Som svar fik jeg en kort besked om, at hun ikke lagde noget religiøst i det, og at øvelserne havde en gavnlig effekt på elevernes koncentration og roen i klassen.

Jeg er stadig ikke tryg ved situationen, og mit spørgsmål er, om min datter løber en åndelig risiko ved at deltage i disse ting? Skal jeg forsøge at få hende fritaget, vel vidende at det nok vil blive opfattet som en demonstration og et tillidsbrud?

Svar

Godt spørgsmål

Hmm… Det er et godt spørgsmål. ”Godt” i betydningen, at det virkelig er godt, at du er vågen og bevidst og ikke bare uden videre ”sluger” alt, hvad dit barn udsættes for! Det er også ”Godt” i betydningen: svært at svare entydigt på. Men lad mig prøve at give dig nogle tanker til den videre overvejelse.

Det kan sagtens være sandt, at læreren ikke lægger noget religiøst i det. I vor tid, hvor mange åndeligt set er ”supermarked-shopper”, kan man tage lidt fra en hylde med religiøse ting og lidt andet fra en anden hylde uden at tænke på den sammenhæng, det egentlig kommer fra. Betyder det så, at der så ikke er noget religiøst i disse øvelser, du beskriver?

 

To poler

Det er der store debatter om – også blandt kristne. Der er to positioner med hver sin pol og så en masse mellempositioner. Man kan sige, at tingene hører uløseligt sammen, uanset hvad man så siger om dem og kalder dem. Fx at yoga-øvelser og østlige religion simpelthen er to grene af samme træ, så man altid får noget af begge med. Selv om man mener, man kun bruger den ene gren, så er man i kontakt med hele træet.

Ved den anden pol mener man, at nogle absolut neutrale teknikker er blevet adopteret af en bestemt religion, der så har ”taget patent” på dem og udnytter deres virkning til at gøre deres religion ”effektiv”. Vejen frem er at frigøre de neutrale opdagelser af de måder, vores sind og krop virker på, fra al det religiøse mudder. Fx er Yogaens teknikker til afslapning ganske fine at bruge – bare man ikke tager det religiøse mudder med. Sådan som udviklingen er blevet i Vesteuropa, er det i hvert fald tydeligt, at ord som fx ”Yoga” og ”Karma” i dag bruges helt løsrevet fra de østlige religioner og deres mening med begreberne. I parentes bemærket ligesom mange kristne udtryk i dag desværre bruges helt uden deres oprindelige mening. Så personligt er jeg at finde et sted mellem polerne, hvor jeg bestemt tror, at det er farligt at beskæftige sig med disse ting, hvis man ikke er åndeligt bevidst. Men hvor jeg også tror, at er man en bevidst kristen og går bedende og spørgende ind i denne slags ting, er det ikke farligt – og måske ligefrem en mulighed for at snakke med andre mennesker om åndelige erfaringer.

 

Din datter

Èn ting er jeg sikker på: det er supervigtigt at snakke om det her med din datter, hvilket du naturligvis også gør. Hun har under alle omstændigheder brug for at lære at forholde sig til disse ting. For hvad enten hun møder dem fra klasselæreren eller ej, vil hun givet møde dem i det samfund, vi alle lever i. Hun må lære, at uanset hvad vi foretager os, skal det være noget, vi kan tage Gud med i. Så det kan være fint at bede til Gud, mens man laver forsk. øvelser. Og så ganske jævnligt lige snakke om, hvad hun (og de andre i klassen) så oplever ved disse aktiviteter. Jeg kender jo ikke alderen på din datter. Måske er hun ikke ældre, end at hun skal prøve at se på det alt sammen som ”lege, der bare er noget, vi leger” – ligesom når man leger eventyr, rumpiloter, zombier og den slags, der heller ikke findes i virkeligheden.

Måske er hun gammel nok til at få nogle af de dybe snakke, der under alle omstændigheder er vigtige for hende i hendes åndelige og menneskelige opvækst – herunder også hvordan man forholder sig til mennesker (lærer, klassekammerater osv), der tror noget andet, end jeg selv og min familie gør.

Hvad jeg jo ikke ved, er, om din datter på nuværende tidspunkt kan klare at tage denne udfordring op – og derved blive åndeligt stærkere og bedre rustet til voksenlivet. Det skulle nødig medfører en masse angst og gøre troen på Gud til en forfærdelig svær opgave.

 

Åndelig kamp

Vi lever hele tiden i en åndelig kamp. En kamp, hvor der kæmpes om det enkelte menneske. Kæmpes om, hvorvidt dette menneske tror på Gud og får evig frelse, eller lever uden troen og den frelse, kun troen kan modtage. I al åndelig kamp er bøn afgørende. Denne situation er vigtig at tage med i forbønnen: både bønnen for dit datter, og for hendes kammerater og for klasselæreren. Få gerne andre kristne til at bede med – og del gerne dine bekymringer med dem. Vi er som kristne ikke sat til at kæmpe alene.

 

Jeg ønsker dig og din datter og hele hendes skole alt godt fra Gud!

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.