Spørgsmål

Hvordan håndterer vi tidlig pubertet?

Vores 9-årige datter har allerede fået hævede brystvorter og kønsbehåring - hun er den første i klassen. Det er synd for hende, men jeg siger til hende, at det er normalt. Hun har fået lov til at fjerne sin kønsbehåring, men jeg er i tvivl, om jeg hjælper hende på denne måde. 

Jeg vil helst ikke ind på at give pubertetsudsættende medicin. Jeg ved, at menstruationen kommer ca. 2 år efter, at brystet er begyndt at udvikle sig. Jeg kan næsten ikke udholde tanken. Kan man gøre andet end at acceptere det? 

Svar

Jeg kan godt forstå, du synes, det er en vanskelig situation. Det ligger dybt indlejret i moderhjertet, at man vil kæmpe for at spare sit barn for smerte – og vi ved, at det kan være rigtig smertefuldt at være den, der er anderledes i en pigeflok.

 

Tidlig pubertet

Dit spørgsmål går på, om man kan gøre noget for at udskyde pubertetsudviklingen. Det er der desværre ikke – udover behandling med hormoner, som du selv kender lidt til. Jeg tror ikke umiddelbart, at din datter er inden for målgruppen, hvor man ville anbefale hormonel behandling, fordi hun falder udenfor nedenstående definition:

”For tidlig pubertet hos piger er begyndende udvikling af bryster før 8-års alder eller første menstruation før 10-års alder.” www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/vaekst-og-udvikling/pubertet-for-tidlig/

Så selv om hun er tidligt udviklet, er hun altså ikke umiddelbart for tidligt udviklet. Men ikke desto mindre vil jeg anbefale dig at opsøge læge. Det afhænger ikke kun af, hvornår udviklingen begynder, men også hvor hurtigt, den fortsætter – og i sjældne tilfælde skyldes udviklingen en sygdom, der skal behandles, så det er rigtig godt at få det undersøgt.

Selv om du ikke bryder dig om tanken om hormonbehandling, er det værd at høre lægens råd omkring det også. Der ses ikke mange bivirkninger ved netop den behandling. Når man behandler med hormon, er den primære årsag, at man vil undgå, hun får for lav sluthøjde som voksen. Hvis hun får menstruation tidligt, vil hun også ophøre med at vokse tidligt, og det er måske ikke så sjovt kun at være 155 cm høj som voksen. Forløbet og udsigterne er langt bedre, hvis man opstarter behandlingen, inden hun får sin menstruation, så hvis der skal gøres noget ved det, er det en dårlig idé at vente.

Den hjemmeside, jeg linkede til ovenfor, indeholder megen god information om emnet.

 

De psykologiske udfordringer

Jeg lagde mærke til, du skrev, at du ikke kunne udholde tanken om, at hun måske får sin menstruation som 11-årig. Det er en kraftig vending, og jeg tænker, at en del af din indsats i denne situation skal begynde netop dér. Hvorfor kan du ikke udholde tanken? Er det fordi, du synes, at det bliver endnu sværere for hende overfor sine jævnaldrende? Har du selv nogle oplevelser med fra omklædningsrummet, der spøger? Ved du ikke, hvordan du skal håndtere vejledningen omkring menstruation? Er det skræmmende, at din lille pige er ved at blive stor? Har du selv svært ved at acceptere din egen krop?

Jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for den følelse, men jeg er helt sikker på, at du bliver nødt til at udholde tanken – og jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du ikke bare siger til din datter, at det er normalt, men at du mener det. At du med hele din person og dit kropssprog kan fortælle hende, at det her – det er ikke farligt. Det er nyt og uvant for hende, og hvis du er usikker og ambivalent, gør du det sværere for hende.

 

Et godt selvværd

At komme i puberteten handler jo om mere end kroppens udvikling – det er i lige så høj grad en periode, hvor den personlige udvikling får sat turbo på (sikkert også for forældrene). Noget af det, vi lærer mest af, er netop, at vi nogle gange er dem, der skiller sig ud. På godt og ondt. Men måske er det også netop i de situationer, at vi har den bedste chance for at finde ud af, hvem vi er. Hvad er det, der gør mig til mig? Og igennem de situationer forhåbentlig opbygge et godt selvværd og acceptere, at min krop og min personlighed nu engang er, som den er. 

Ja, der kan arbejdes med at ændre på både krop og personlighed, men hvis selvværdet ikke er i orden, hjælper det sjældent særlig meget at ændre på nogen af delene. Det bliver en kamp om at blive accepteret. En accept, der i så fald hviler på, om jeg selv og min omgangskreds - og tidens modeideal - synes, jeg er god nok.

Som kristen hviler mit selvværd i, at Gud elsker mig, og det giver en fantastisk ro. Mit værd er ikke afhængig af, hvordan jeg ser ud, eller hvad jeg kan præstere. Jeg er bare elsket, og så finder problemerne sine rette proportioner.

Du kan læse mere om Gud og selvværd i artiklen Du er meget værd! på Adamogeva.dk

Kønsbehåring

Det kan være et udmærket kompromis, at hun fjerner sin kønsbehåring. Om hun holder op igen, må tiden vise. Fjernelse af kønsbehåring er udbredt selv hos helt unge piger, men det er måske heller ikke et problem i sig selv? Efter min mening er det vigtigste, at hun udvikler et sundt selvværd – og at hun har det godt med sin krop – også selv om hun en dag ikke lige har fået intimbarberet sig inden idræt. Det er nok et område, hun selv må navigere i – der er grænser for, hvor meget mor skal blande sig i ;) 

Men hvis du lægger grunden med masser af kærlighed, giver du hende de bedste muligheder for at træffe gode beslutninger. Det kan dog være værd at overveje, om du skal inddrage lærerne i situationen. Det er rart for dem at vide, hvis der er nogen, der har brug for opbakning i omklædningsrummet – eller der er behov for et fokus på pubertet eller forskellighed i klassen generelt.

 

Mors opgave er at elske

Jeg håber, at du kan gribe denne uvante og uønskede situation som en gylden chance for at hjælpe din datter til at få et godt selvværd. Hun har brug for, at du viser hende kærlighed igennem opmærksomhed, knus og kram, opmuntring, lytten, sjov og sunde grænser. Fang de situationer, hvor der naturligt åbner sig en mulighed for at få snakket om de svære ting. Selv om du er usikker, kan det måske blive en rigtig god tid for jer. En tid, hvor I begge udvikler jer. Du lærer din datter bedre at kende og omvendt. Hun får tillid til, at du er til at stole på, og du får måske en fod indenfor i hendes snarlige teenageliv.

Jeg ønsker dig al mulighed held og lykke med den herlige og tunge, udfordrende, sjove og finurlige opgave, det er at være mor.

Annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få de vigtigste nyheder fra familiearbejdet.